Gå til indhold
Foto: Exhibition Hub Bank of Images

Pressemeddelelse -

Træd ind i Monets ikoniske værker, når international udstillingssucces kommer til København

Efter at have tiltrukket mere end én million besøgende i byer som London, Los Angeles, Barcelona, Bruxelles og Napoli, kommer Claude Monet: The Immersive Experience nu til Danmark. Udstillingen, der præsenteres af Massive Art Attack og Exhibition Hub, med Fever som partner, åbner lørdag den 25. oktober 2025 i Shipyard på Refshaleøen i København. Billetsalget starter i dag kl. 12.00.

I Claude Monet: The Immersive Experience træder man direkte ind i nogle af Claude Monets mest ikoniske værker, der vækkes til live med projektioner, lydlandskaber og interaktive elementer. De store projektioner omslutter publikum i et 360-graders perspektiv og forvandler Monets penselstrøg, farver og lys til en sanselig oplevelse. Udstillingen er skabt i samarbejde med et internationalt hold af digitale kunstnere og teknikere, der forener klassisk kunstformidling og moderne teknologi – og produceret af holdet bag de tidligere immersive udstillingsformater Van Gogh: The Immersive Experience og Titanic: An Immersive Voyage.

Claude Monet: The Immersive Experience rummer flere interaktive elementer, herunder en Virtual Reality-oplevelse, hvor besøgende kan vandre rundt i Monets atelier og den berømte have i Giverny, hvor åkanderne og de japanske broer blev til. Derudover kan publikum udfordre deres egen kreative proces ved at skabe billeder inspireret af Monets teknik og se dem udfolde sig på væggene i udstillingsrummet.

Oplevelsen varer cirka 1 time og 15 minutter og henvender sig både til kunstelskere og nysgerrige besøgende, der ønsker at udforske kunst på en ny og medrivende måde.

En mester i lys og bevægelse
Claude Monet (1840-1926) regnes som grundlæggeren af impressionismen – en kunstretning, der brød med traditionens kompositioner og i stedet indfangede lysets bevægelse, årstidernes skiften og øjeblikkets stemning. Monets tilgang var eksperimenterende og intuitiv; han arbejdede med at fastholde det umiddelbare indtryk frem for den perfekte og naturtro gengivelse. Denne metode blev kendetegnende for ikke mindst hans egne værker, men også for hele impressionismen.

Monets arbejde med elementer som lysets bevægelse og naturens foranderlighed efterlod et varigt aftryk på kunsthistorien. Med Claude Monet: The Immersive Experience får publikum mulighed for at opleve hans værker og arbejdsmetode i et nyt perspektiv ved hjælp af nutidens teknologi.

Læs mere og køb billet her. Der er et begrænset antal billetter til rådighed.

Pressefotos kan hentes her. Fotokredit: Exhibition Hub Bank of Images.

Med venlig hilsen
HAVE Kommunikation

For mere information, kontakt venligst:
Sandra Nynne Vognstrup · sandra@have.dk · 2286 3094
Caroline Stampe Damgaard · caroline@have.dk · 5192 5675

FAKTA om Claude Monet: The Immersive Experience:
Udstillingen kan opleves fra d. 25. oktober 2025 i Shipyard på Refshalevej 175 A & B i København

Åbningstider:
Onsdag-søndag: 10.00-18.00

Priser:
Voksen: Ons-fre. 190.- Lør-søn. 220.-
Barn (4-15 år): Ons-fre. 150.- Lør-søn. 175.-
Studerende/pensionist: Ons-fre. 160.- Lør-søn. 180.-
Øvrige priser: Se her.
Børn under 4 år har gratis adgang, og børn under 17 år skal ledsages af en voksen.

Om Exhibition Hub:
I en verden, hvor digitale oplevelser former menneskers interaktioner og opfattelser, har kunsten at fortælle historier udviklet sig til immersive rejser, der fanger, uddanner og inspirerer. Exhibition Hub står i fronten af denne transformation og sætter nye standarder for, hvad det betyder at engagere publikum gennem immersive udstillinger. Siden grundlæggelsen i 2015 har Exhibition Hub arbejdet på at udvide grænserne for edutainment. Med over 200 oplevelser og mere end 35 millioner besøgende verden over, er Exhibition Hubs indflydelse uomtvistelig. Exhibition Hub kombinerer fejlfri integration af dybdegående forskning, elegant design og banebrydende teknologi. Hver oplevelse er omhyggeligt designet til at være interaktiv, engagerende og dybt mindeværdig, og efterlader et varigt indtryk på publikum.

Emner

Kontakt

  • Copia de MONET_CINCINNATI_EDITED PICTURES-122 (1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6040 x 4029, 16,6 MB
    Download