Gå til indhold
Trailer og plakat til EN FRYGTELIG KVINDE er klar!

Pressemeddelelse -

Trailer og plakat til EN FRYGTELIG KVINDE er klar!

Biografpremiere den 25. december 2017

Nordisk Film Production og Nordisk Film Distribution udsender i dag trailer og plakat til Christian Tafdrups komediedrama EN FRYGTELIG KVINDE, som får premiere over hele landet 1. juledag 2017. Tafdrups anmelderroste spillefilmsdebut Forældre (2016), indbragte ham både en Robert- og Bodilstatuette, og nu er han klar med sin anden spillefilm. Christian Tafdrup har sammen med sin bror, Mads Tafdrup, skrevet manuskriptet til EN FRYGTELIG KVINDE, som med inspiration fra brødrenes egne oplevelser handler om kvindens frygtelige dominans i parforholdet. I hovedrollerne ses Amanda Collin og Anders Juul i deres livs største filmroller til dato.

Synopsis 

EN FRYGTELIG KVINDE er et komediedrama om alt det frygtelige, kvinder kan gøre mod mænd i et moderne parforhold, set gennem mandens øjne. Da Rasmus møder Marie, er han sikker på, at han har mødt kvinden i sit liv. Men der går ikke lang tid, før hun viser sig som et besidderisk og manipulerende væsen, der snedigt piller ham fra hinanden.

EN FRYGTELIG KVINDE er historien om kvindens ødelæggende insisteren på dominans i parforholdet. Et sandfærdigt portræt af kvindens frygtelige natur.

Holdet bag

EN FRYGTELIG KVINDE er Christian Tafdrups anden spillefilm. Tafdrup spillefilmsdebuterede med Forældre (2016), der havde verdenspremiere på den prestigefyldte Tribeca Film Festival i New York samme år. Forældre indhentede Tafdrup en Robert for Bedste Instruktør og en Bodil for Bedste Manuskript. Filmen er desuden nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2017. Manuskriptet til EN FRYGTELIG KVINDE er forfattet af Christian Tafdrup og hans yngre bror Mads Tafdrup, som med denne film debuterer som filmmanuskriptforfatter.

EN FRYGTELIG KVINDE er produceret af Marta Mleczek og Thomas Heinesen for Nordisk Film Production A/S med støtte fra New Danish Screen ved kunstnerisk leder Mette Damgaard-Sørensen. Filmen distribueres af Nordisk Film Distribution A/S.

EN FRYGTELIG KVINDE har biografpremiere 1. juledag 2017.
For yderligere information kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33252107

FAKTA

MEDVIRKENDE

Rasmus – Anders Juul
Marie – Amanda Collin
Troels – Rasmus Hammerich
Pernille – Carla Mickelborg
Svend – Søren Hauch-Fausbøll
Ingelis – Vibeke Hastrup
Lars – Nicolai Jandorf
Jeppe – Danny Thykær
Jonathan – Nicklas Søderberg Lundstrøm
Maja – Fanny Louise Bernth
Silja – Heidi Keller
James – Christian Tafdrup
Daniel – Daniel van der Noon

HOLDET

Instruktør – Christian Tafdrup
Manuskript – Christian Tafdrup & Mads Tafdrup
Produceret af – Nordisk Film Production A/S i samarbejde med New Danish Screen
Producere – Marta Mleczek & Thomas Heinesen
Line Producer – Christel C.D. Karlsen
Fotograf – Niels Buchholzer
Klipper – Nikolaj Monberg
Tonemestre – Thomas Huus & Bo Asdal
Production Designer – Joshua Beckford
Caster – Tanja Grunwald
Executive Producer – Henrik Zein & Lena Haugaard

ØVRIG FAKTA

Dansk biografpremiere – 25. december 2017
Produktionsland – Danmark
Varighed – 90 minutter
Produktionsselskab – Nordisk Film Production A/S
Biografdistribution – Nordisk Film Distribution A/S

INSTRUKTØRENS KOMMENTAR:

Jeg har lavet en film om en frygtelig kvinde. Som hun ser ud gennem mandens øjne. Det begyndte med mine dagbogsnotater over frygtelige ekskærester og en indsigt i, hvor urimelige de har været mod mig. Så så jeg Edward Munchs billeder, han havde også haft det temmelig svært med kvinder. Så hørte jeg en masse hip-hop tekster. De skældte også altid ud på kvinder. Og da jeg begyndte at tale med andre mænd om deres forhold, fandt jeg ud af, at vi alle sammen har det ens. Kvinder gør os ulykkelige.

EN FRYGTELIG KVINDE er et komediedrama, om alt det frygtelige kvinder kan gøre mod mænd i et moderne parforhold, set fra mandens synsvinkel. Det handler om hverdagsterrorisme og om at overleve kvinder uden at blive kastreret af dem. Det er ikke fordi, jeg hader kvinder. Det er kun fordi, jeg har brugt de seneste 25 år på at finde ud af dem. Og det kan jeg ikke. Jeg håber, at denne film vil virke underholdende og genkendelig for begge køn, og at alle kan spejle deres egne oplevelser i filmen. Jeg håber, at der er noget at grine af og noget at tale om.

Christian Tafdrup, instruktør og Manuskriptforfatter:
Født 8/4- 1978. Uddannet på Statens Teaterskole 1999-2003.

Som skuespiller har Christian Tafdrup haft roller i både spillefilm og i tv-serier. Han har blandt andet medvirket i Susanne Biers "Efter brylluppet" (2006) og de populære tv-serier "Borgen" (2010) og "Lærkevej" (2009).
Tafdrup har instrueret tre kortfilm. Han skrev i 1999 manuskriptet til kortfilmen "Kopisten", der også var instruktørdebuten, efterfulgt at "Debutanten" (2002) og "En forelskelse" (2008). "En forelskelse" indbragte instruktøren en Robert-statuette for bedste kortfilm og priser på festivaler rundt om i verden. Tafdrup spillefilmsdebuterede med "Forældre" (2016), der havde verdenspremiere på den prestigefyldte Tribeca Film Festival i New York samme år og siden har modtaget adskillige priser, blandt andet en Robert for Bedste Instruktør og en Bodil for Bedste Manuskript. ”Forældre” er desuden nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2017.

”En Frygtelig kvinde” (2017) er Tafdrups anden spillefilm med biografpremiere 25 december i år.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark