Gå til indhold
Hovedplakat
Hovedplakat

Pressemeddelelse -

Traileren til det nye danske mafiadrama KØD & BLOD er ude nu!

Med Sidse Babett Knudsen, Sandra Guldberg Kampp, Joachim Fjelstrup, Eliott Crosset Hove, Besir Zeciri, Carla Philip Røder m.fl.

Premiere 12. marts 2020

Snowglobe og Scanbox Entertainment kan i dag offentliggøre traileren til Jeanette Nordahls spillefilmsdebut, skrevet af Ingeborg Topsøe, det moderne mafiadrama KØD & BLOD. Publikum kan glæde sig til at opleve en af Danmarks absolut største skuespillere Sidse Babett Knudsen i front som familiens barske og kærlige matriark, Bodil. I rollen som Ida, der må flytte hjem til sin moster (Bodil) ses unge Sandra Guldberg Kampp, der får sin første store filmrolle i KØD & BLOD. Over for Sidse Babett Knudsen og Sandra Guldberg Kampp medvirker Joachim Fjelstrup, Elliott Crosset Hove og Besir Zeciri i rollerne som Idas tre kriminelle fætre, og talentet Carla Philip Røder spiller kæresten Anna. Den 12. marts får KØD & BLOD danmarkspremiere og kan opleves i danske biografer over hele landet.

Jeanette Nordahl og Ingeborg Topsøes KØD & BLOD får verdenspremiere på den 70. udgave af Berlin International Film Festival, Berlinalen, hvor filmen er udtaget til sideprogrammet PANORAMA. Berlinalen løber af stablen 20. februar – 1. marts.

I traileren følger vi Ida i mødet med sin nye familie. Det er en varm og kærlig familie, men som hun kommer længere ind bag facaden, fornemmer Ida hurtigt, at omsorgen har en slagside...

SE TRAILEREN HER:https://youtu.be/SSlG3FAHFa8

TRAILEREN KAN DOWNLOADES HER:https://media-cloud.dk/transfer/download/ebb2f1a02668e065ef5dcd085924dc46

Handling
KØD & BLOD er en intens familiefortælling, der foregår i et kriminelt miljø i en dansk provinsby med et nådesløst blik på kærlighed, sammenhold og fællesskabets destruktive magt.

Da Idas mor omkommer i en bilulykke, placeres den kun 17-årige pige hos sin moster og voksne fætre. Ida har ikke set sin mors side af familien i mange år, men hendes nye hjem er fyldt med kærlighed og varme. Ikke mindst på grund af familiens overhoved, den altdominerende Bodil (Sidse Babett Knudsen), der holder sammen på familien. Familiens kriminelle levevej bliver hurtigt hverdag for Ida, men det er ikke altid nemt at adskille vold og manipulation fra kærlighed og omsorg. Snart indser Ida, hvad hendes mor i sin tid flygtede fra.

Holdet bag filmen
Den spillefilmsdebuterende instruktør Jeanette Nordahl er uddannet fra den uafhængige filmskole Super16 i 2012, og hendes afgangsfilm Waiting for Phil blev nomineret til en Robert for bedste lange kortfilm i 2013. Hendes kortfilm “Nylon” havde premiere på Göteborg International Film Festival i 2016. Manuskriptforfatteren bag KØD & BLOD, Ingeborg Topsøe, skrev også Jeanette Nordahls kortfilm Nylon. Hun er uddannet på National Film & Television School i London, og hendes afgangsfilm VOLUME var nomineret til Short Film Grand Jury Prize på Sundance Film Festival i 2013. Hendes første spillefilm var Charmøren, som var åbningsfilm i New Directors-sektionen på filmfestivalen i San Sebastian og har vundet mange priser. Filmen er desuden fotograferet af den internationalt anerkendte colombianske filmfotograf David Gallego, som senest bl.a. også var fotograf på den multi-prisbelønnede colombianske film Birds of Passage.

KØD & BLOD er produceret af Snowglobe v/ Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin.

KØD & BLOD er støttet af Det Danske Filminstitut, DR og FilmFyn. Scanbox Entertainment står for den danske biografdistribution, og Bac Films er international salgsagent på filmen.

Se bagest:

- Fakta
​- Rolleliste

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Rikke Hesselholt // 28433893 // rikke@have.dk
Martin Bunk // 20707017 // martin@have.dk
Michael Feder // 22434942 // michael@have.dk

Fakta om KØD & BLOD

Statement fra instruktør Jeanette Nordahl og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe:

- For de fleste af os er familien det fællesskab, hvis uskrevne regler vi lærer at kende, længe før vi begynder at forstå det større, omkringliggende samfund. KØD & BLOD er en historie om behovet for at høre til, og hvilken pris vi er villige til at betale for at være en del af en familie. Det er en moderne mafia-film, der leger med de ofte højnede begreber, virkemidler og muligheder genren tilbyder, men samtidig tager fællesskabets magt over individet dybt alvorligt. Der skubbes til grænserne for, hvem vi elsker og hvem vi hader, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Karaktererne kæmper i virkeligheden hverken mod ydre fjender eller imod hinanden, men imod sig selv, og det de bliver ved med at gentage og videreføre. Volden eksisterer derfor i hvert et smil og hvert et kærtegn, og går hånd-i-hånd med familiens kærlighed.

Filmholdet:

  • Instruktør: Jeanette Nordahl
  • Manuskript: Ingeborg Topsøe
  • Producere: Eva Jakobsen, Katrin Pors og Mikkel Jersin
  • Fotograf: David Gallego
  • Production Designer: Helle Lygum Justesen
  • Klipper: Michael Aaglund
  • Lyddesignere: Philip Nicolai Flindt og Adrian Aurelius
  • Komponist: Frederikke Hoffmeier
  • Casting Director: Casteriet v/Anja Philip
  • Makeup Designer: Birgitte Samson
  • Kostumedesigner: Emilie Bøge Dresler
  • Selskab: Snowglobe
  • Investorer/samarbejdspartnere: Det Danske Filminstitut, DR, FilmFyn og Cameo Fyn

Rollelisten:

  • Ida: Sandra Guldberg Kampp
  • Bodil: Sidse Babett Knudsen
  • Jonas: Joachim Fjelstrup
  • David: Elliott Crosset Hove
  • Mads: Besir Zeciri
  • Anna: Carla Philip Røder
  • Marie: Sofie Torp
  • Sofia: Frida Mai Mammen Sejersen
  • Omar: Omar Shargawi
  • Hanne: Maria Esther Lemvigh
  • Sofias far: Henrik Vestergaard
  • Sarah: Marie Knudsen Fogh
  • Politibetjent Jonathan: Benjamin Kitter

Øvrige fakta:

Dansk biografdistribution: Scanbox Entertainment

Internationalt salg: Bac Films

Optagelser: 7. maj – 18. juni 2018 på Nordfyn

Biografpremiere: 12. marts 2020

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark