Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Verdens undergang som du aldrig har set den før: Traileren til Joshua Oppenheimers apokalyptiske musicaldrama THE END er ude

Final Cut for Real præsenterer i dag traileren til Joshua Oppenheimers længe ventede originale musicaldrama THE END. Med den Oscar-vindende skuespiller Tilda Swinton i en af filmens bærende roller som mor og den Oscar-nominerede skuespiller Michael Shannon i rollen som faderen, er den danske instruktør Joshua Oppenheimers danskproducerede Golden Age musical på kurs mod at blive en af de helt store filmoplevelser i vinteren 2025.

Traileren giver et medrivende indblik i den apokalyptiske musical, der på opsigtsvækkende vis tager fat i et af tidens største emner. Filmen skildrer efterspillet af en fremtidig total klimakatastrofe samtidig med, at den udfolder en gribende fortælling om, hvad der sker, når mennesker bliver tvunget til at se deres egne valg i øjnene.

Se traileren her
Download traileren her

THE END fik verdenspremiere på Telluride Film Festival i august og har både været udtaget til hovedkonkurrencen på San Sebastián International Film Festival 2024 og til Toronto Film Festival 2024.

THE END får dansk biografpremiere den 20. februar 2025.

Om THE END
THE END er en Golden Age musical om en af de sidste familier på jorden. Vi møder Tilda Swinton, Michael Shannon og George MacKay som en familie, der 25 år efter en miljøkatastrofe, der gjorde jorden ubeboelig, har bosat og isoleret sig under jorden. Her holder de krampagtigt fast i hverdagens ritualer for at bevare håbet og en følelse af normalitet. Da en fremmed ung kvinde (Moses Ingram) pludselig ankommer og truer familiens luksusliv i en bunker dybt under jorden, begynder sønnen (George MacKay) at sætte spørgsmålstegn ved deres tilsyneladende perfekte eksistens. Sønnen, en naiv 20-årig der aldrig har oplevet verden udenfor, er fascineret af den nyankomne, og pludselig begynder den skrøbelige og blinde optimisme, der hidtil har holdt familien sammen, at krakelere. I takt med at spændingerne stiger, afsløres undertrykte følelser, der truer med at ødelægge familiens skrøbelige balance. Men i takt med at de ser de ubehagelige sandheder i øjnene, åbner der sig en ny vej - en, der er baseret på accept, kærlighed og evnen til forandring.

Hollywood-stjerner foran kameraet
I en af filmens bærende roller kan man opleve den talentfulde skuespiller Tilda Swinton, der i 2007 modtog en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin præstation i Michael Clayton (2007). Senest har man kunnet opleve hende i Pedro Almodóvar første engelsksprogede film The Room Next Door (2024). Tilda Swinton bliver suppleret af Oscar-nominerede Michael Shannon, der er kendt for sine roller i succesfulde film som Nocturnal Animals (2016), The Shape of Water (2017) og Knives Out (2019). George MacKay, der spiller parrets troskyldige søn, har blandt andet medvirket i 1917 (2019), hvor han spillede hovedrollen. I rollen som den fremmede unge kvinde, der forstyrrer familiens fred, ses Moses Ingram. Hun er kendt for sin rolle i Netflix successerien The Queens Gambit (2020) og Lady in the Lake (2024). På rollelisten ses desuden Lennie James, Bronagh Gallagher og Tim McInnerny.

Holdet bag
THE END er instrueret af Joshua Oppenheimer, som er født i USA, men flyttede til Danmark i forbindelse med sine to tidligere Oscar-nominerede dokumentarfilm The Act of Killing og The Look of Silence. Manuskriptet er skrevet af Joshua Oppenheimer og Rasmus Heisterberg, mens Joshua Schmidt har stået for at producere sangene, som Joshua Oppenheimer har skrevet teksterne til.

Filmen er produceret af Signe Byrge Sørensen for det danske produktionsselskab Final Cut for Real, der også har produceret Joshua Oppenheimers to tidligere film. Produktionen distribueres af Filmbazar i biograferne for Scandinavian Film Distribution. I Danmark er THE END støttet af Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, Eurimages med flere, mens den er produceret i samarbejde med DR.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For mere information, kontakt venligst:
Rikke Hesselholt // rikke@have.dk // 28 43 38 93
Kathrine Clemmensen // kathrine@have.dk // 22 90 26 45
Karoline Jannerup // karoline@have.dk // 30 30 70 20

Fakta om THE END

Produktionsselskab: Final Cut for Real
Instruktør: Joshua Oppenheimer
Manuskript: Joshua Oppenheimer & Rasmus Heisterberg
Produceret af: Signe Byrge Sørensen,
Producere: Joshua Oppenheimer & Tilda Swinton
Co-producere: Viola Fügen, Conor Barry, Flaminio Zadra, Tracy O’Riordan & Ann Lundberg
Co-produktionsselskaber / Land: The End MFP/Germany, Wild Atlantic Pictures/Ireland, Dorje Film/Italy, Moonspun Films/United Kingdom, Anagram/Sweden
Fotograf: Mikhail Krichman
Production design: Jette Lehmann
Klipper: Niels Pagh Andersen
Lydoptagelser: Jörg Kidrowski
Lyddesigner: Henrik Garnov
Lydmix: Per Broström
Musik af: Joshua Schmidt
Tekster af: Joshua Oppenheimer
Originalt score af: Joshua Schmidt & Marius de Vries
Executive Music Producer: Marius de Vries
Musiksupervisor: Fiora Cutler
Koreografi: Sam Pinkleton & Ani Taj Niemann
Kostumedesign: Frauke Firl
Hair & Make-up: Barbara Kreuzer
VFX supervisor: Peter Hjorth
VFX Producer: Mikael Windelin
Casting: Laura Rosenthal
Medvirkende: Tilda Swinton, George MacKay, Moses Ingram, Michael Shannon, Bronagh Gallagher, Tim McInnerny, Lennie James
Internationalt salg: The Match Factory/NEON

Emner

Kontakt

  • THE END_DK_POSTER_70x100_20241209.jpg
    THE END_DK_POSTER_70x100_20241209.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8268 x 11811, 20,5 MB
    Download
  • JPEGSM_THE END_Interior Cast_Interior Bunker_Hi Res 5_courtesyNEON.jpg
    JPEGSM_THE END_Interior Cast_Interior Bunker_Hi Res 5_courtesyNEON.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 1605, 4,09 MB
    Download
  • JPEGSM_Tilda Swinton_The End_Felix Dickinson_courtesyNEON (1).jpg
    JPEGSM_Tilda Swinton_The End_Felix Dickinson_courtesyNEON (1).jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2048 x 1365, 746 KB
    Download