Muskelsvindfonden melder: Cirkusskolepakker revet væk - flere institutioner får nu mulighed for at skabe plads til forskelle!
Succesen fortsætter for det landsdækkende projekt Cirkusskolen, som er bragt til live af Muskelsvindfonden og er et inklusions- og mangfoldighedsprojekt for daginstitutioner i hele Danmark. Siden sidste år, hvor 800 institutioner var med, udvider Cirkusskolen nu på grund af den store efterspørgsel. Hele 900 institutioner kan i år lege med, når de magiske Cirkusskole-pakker sendes ud i hele landet.