Pressemeddelelse -

Et år på posten: Hun rekrutterer til det specialiserede Danmark

For et år siden takkede Vibe Puggaard ja til stillingen som dansk direktør i den internationale rekrutteringsvirksomhed, Hays Specialist Recruitment A/S. Opgaven er klar; hun skal gøre Hays til den foretrukne rekrutteringspartner af specialister i Danmark og hverve højtspecialiserede kandidater ind og ud af kongeriget

Vibe Puggaard kan se tilbage på et mildest talt dramatisk første år, som direktør for den danske afdeling i en af verdens største rekrutteringsvirksomheder, Hays. Opgaven for den garvede rekrutteringschef var - og er - at gøre Hays til den mest foretrukne rekrutteringspartner af specialister i Danmark, men en pandemi kom i vejen for startspurten. Det betyder dog ikke, at ambitionerne er lagt på hylden:
“Vejen til målet har ændret sig, men det har ambitionerne ikke,” fortæller Vibe Puggaard, der gør status på sit første år i front for Hays Danmark. Hun tilføjer: “Vi vækster igen oven på covid-19, og vi er i gang med at ansætte flere medarbejdere, så vi fortsætter kursen mod at blive Danmarks mest foretrukne samarbejdspartner for specialister.”

International frontløber i ryggen
Vibe Puggaard fortæller, at da hun takkede ja til jobbet i Hays var det blandt andet på grund af det enorme netværk og maskinrum, som den internationale organisation kan bryste sig af:
“Det er ingen hemmelighed, at vi i øjeblikket ikke er markedsførende i Danmark, men virksomheden er en stor, international spiller, så vi har et betydeligt netværk at trække på.”

Vibe Puggaard kunne se sig selv i Hays, fordi virksomhedens værdisæt og tilgang passer til den måde, hun mener, man skal drive rekruttering på, når det gælder fremtidens arbejdsmarked. Ifølge Vibe Puggaard er udfordringen for mange virksomheder i dag at finde de rette specialister, der kan sikre deres udvikling og konkurrenceevne fremadrettet. En del af de specialister er de såkaldt ”passive kandidater”, altså professionelle, der ikke aktivt søger nyt arbejde. Ifølge Vibe Puggaard kræver det derfor et omfattende netværk og en langsigtet strategi fra virksomhederne for at kunne sikre forsyning af de rette kompetencer på et internationalt plan, og det er der Hays kommer ind i billedet, forklarer hun:
“Jeg plejer at sige, at det ikke er sikkert, at den, der er bedst til jobbet, nødvendigvis er ledig. Vi rekrutterer specialiseret arbejdskraft, som vi har opbygget en relation til - også inden kandidaten er jobklar. Det vil sige, at når kandidaten er modnet og klar til nye udfordringer, så har vi allerede adgang til dem og gang i dialogen. Det giver et stærkt udgangspunkt for vores samarbejdspartnere i virksomhederne, som derfor får et større udvalg af relevante, kvalificerede kandidater at vælge imellem, end man gør ved det gængse LinkedIn- og jobopslag.”

Arbejdsmarkedet er et spejlbillede af samfundet
Vibe Puggaard har altid været dybt fascineret af den måde, arbejdsmarkedet afspejler samfundet på.
“Som jeg ser det, så er arbejdsmarkedet et billede af samfundet. Højkonjunktur, recession, digitalisering, mangfoldighedspolitik og ja, nu corona. Det er alt sammen noget, vi mærker og arbejder med. For udviklingen er konstant, og vi skal hele tiden kigge i krystalkuglen for at prøve at forudse, hvad kandidater og virksomheder kommer til at efterspørge,” mener hun. Selv med hele 16 års erfaring i branchen bliver det aldrig bare hverdag for den rutinerede rekrutteringschef. Det er menneskers skæbner, man arbejder med.
“Vi flytter mennesker på tværs af landegrænser og sågar kontinenter. Familier rykker teltpæle op og starter nye liv - det er der noget helt særligt over,” understreger Vibe Puggaard og fortsætter: “Så vi glæder os over hver eneste nyansættelse, vi sikrer, og hvert nyt match vi skaber mellem virksomhed og kandidat.”

Hays har sit fokus på højtspecialiserede kandidater fra brancheområder som IT, Life Science, ingeniørarbejde, salg- og marketing samt finans. De rekrutterer til såvel faste stillinger som projektansættelser. Virksomheden har 11.500 ansatte på verdensplan, fordelt over 34 lande - blandt andet i Danmark, hvor de holder til på Kongens Nytorv i København. Hays estimerer, at de hjælper 1300 kandidater med at finde drømmejobbet dagligt.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • ledelse
  • rekruttering
  • direktør
  • vibe puggaard
  • hays specialist recruitment

Hays Specialist Recruitment A/S er en del af Hays plc, der er børsnoteret på London Stock Exchange (FTSE 250). Vi arbejder på tværs af den private og den offentlige sektor fra 239 kontorer i 33 lande. Vi er verdens førende eksperter i rekruttering af specialister. Vores dybe ekspertise på tværs af et bredt spektrum af specialiserede brancher og erhverv gør os til verdens mest fremgangsrige og hurtigst voksende specialist rekrutteringsvirksomhed.

Kontakt

Vibe Puggaard

Pressekontakt Managing Director +45 33 38 32 25

Mads Melin Hoffmann

Pressekontakt Head of Marketing +45 26 89 31 34

Jessica Nielsen

Pressekontakt Marketing Coordinator PR & Kommunikation 2689 3127

Relateret materiale