Skip to content
Hunting Hitler - afsnit 2: Secret Nazi Lair

News -

Hunting Hitler - afsnit 2: Secret Nazi Lair

I afsnit 2 af HISTORY's nye serie Hunting Hitler, som sendes lørdag kl. 22.00, udforsker Tim Kennedy et gådefuldt nazi-kompleks dybt inde i den argentinske jungle. I Berlin forsøger Lenny DePaul at fastslå, om Hitler rent faktisk begik selvmord i bunkeren.

Bevæbnet med moderne teknologi og hundredevis af nyligt frigivne FBI-dokumenter står CIA-veteran Bob Baer og krigsforbryderekspert Dr. John Cencich i spidsen for en international undersøgelse af Adolf Hitlers skæbne ved afslutningen af anden verdenskrig. Døde Hitler i Førerbunkeren, som hidtil antaget, eller lykkedes det ham at flygte til Sydamerika?

Tim Kennedy, oversergent i den amerikanske hærs Special Forces, rejser med arkæologerne Philip Kiernan og Daniel Schavelzon til Misiones for at udforske et nyopdaget nazi-skjul på grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. I området finder de en række nazi-effekter, bl.a. mønter tilbage fra 1940'erne samt billeder af Hitler. Mest bemærkelsesværdigt finder de tegn på en luksuriøs beboelse og mavemedicin af samme slags, som den Hitler tog.

I Berlin finkæmmer den tidligere chef for US Marshalls Lenny DePaul en database med øjenvidneforklaringer fra Hitlers inderkreds og konkluderer, at der - modsat de fleste antagelser - ikke findes nogen øjenvidner til Hitlers selvmord eller bekræftelse af hans lig i bunkeren.

De tekniske DNA-rester, russerne fremlagde som bevis for Hitlers død, er også falske og stammer fra en kvinde med samme karakteristika som Eva Braun. Efter et forsøg på at indsamle DNA fra en slægtning til Eva Braun, går Lenny på opdagelse i Berlins undergrund.

Klik her for at se et eksklusivt klip, hvor Tim Kennedy er på jagt efter en hemmelig udkigspost på en bjergside i Misiones. Men pludselig støder han på noget langt mere interessant ...

Afsnit 2 af Hunting Hitler sendes lørdag d. 14. november kl. 22.00 på HISTORY.

Topics

Categories

Related content

  • Overlevede Hitler anden verdenskrig?

    Overlevede Hitler anden verdenskrig?

    I en helt ny serie, Hunting Hitler, undersøger HISTORY® teorierne om Adolf Hitlers flugt fra førerbunkeren i Berlin. Serien i otte dele har premiere lørdag d. 7. november kl. 22.

  • Hunting Hitler - jagten begynder!

    Hunting Hitler - jagten begynder!

    Lykkedes det Adolf Hitler at flygte til Sydamerika efter Nazitysklands fald? I det første afsnit af HISTORY's helt nye serie Hunting Hitler, som har premiere lørdag kl. 22.00, indleder det toptrænede team deres efterforskning i en lille landsby i Argentina.

  • Hunting Hitler - afsnit 3: Escape from Berlin

    Hunting Hitler - afsnit 3: Escape from Berlin

    I tredje afsnit af HISTORYs nye serie Hunting Hitler, som sendes lørdag kl. 22, fortsætter teamet under ledelse af CIA-veteranen Bob Baer og ekspert i krigsforbrydelser dr. John Cencich efterforskningen af, hvad der skete med en af verdens ondeste diktatorer.

  • Dramatisk afslutning på Hunting Hitler!

    Dramatisk afslutning på Hunting Hitler!

    Et hold af internationale efterforskere og nazijægere forsøger én gang for alle at besvare spørgsmålet: Lykkedes det Adolf Hitler at flygte fra Berlin efter krigen? Hunting Hitler afsluttes med et dramatisk to timer langt dobbeltafsnit lørdag kl. 22.00 på HISTORY.