Pressemeddelelse -

Aalborg virksomhed overtager stor online webshop

Prispresseren.dk er blevet solgt efter sin konkurs. De nye ejere er Aalborgkoncernen Heimdall Nordic Group ApS, som føjer virksomheden til sin portefølje, der i forvejen tæller webshops som bl.a. www.PanzerScreen.dk og BalderClothes.

Prispresseren, flytter lageret fra Aalborg C til østpå til Gug, og de nye ejere står allerede klar med en vision og strategi for, hvordan den enorme webshop skal integreres ind i koncernen. De ser optimistisk på muligheden for at kunne byde ind med god konkurrence på markedet. Adm. direktør, Marc Giversen, udtaler således:


- Vi er yderst tilfredse med, at prispresseren nu bliver en del af Heimdall Nordic Group ApS, og det er en overtagelse, som vi har lavet, fordi vi mener, at vi har den rette vision for, hvordan virksomheden opfylder det enorme potentiale, den længe har haft. Det er en stor opgave, som vi ser frem til at løfte og samtidigt skabe endnu flere arbejdspladser her i Nordjylland. Det er noget, vi er meget opsatte på.

Prispresseren.dk har eksisteret siden 2001, inden det blev opkøbt i 2012. I 2019 blev virksomheden imidlertid erklæret konkurs, hvorfor Heimdall Nordic Group ApS nu har fuldført overtagelsen og er i fuld gang med overgangen. Om hvornår det forventes, at prispresseren er klar til at åbne igen med de nye ejere, tilføjer Marc Giversen:
- Vi er i øjeblikket i færd med at varetage logistikken og få gået det hele igennem og integreret. Det er en proces, der naturligvis tager tid, men vi er opsatte på, at vi kan byde de første kunder velkommen til vores nye webshop allerede ved udgangen af i næste måned, februar. Lige nu har vi netop fået pakket det store lager ned, og er klar til at gå i kamp med oprettelsen af det store lager i vores nye 2000 m2 store lagerhal.

Prispresseren blev populær for sit enorme udvalg af forskellige produkter. Senere introducerede man et koncept, hvor kunderne med fordel kunne købe produkterne til nær indkøbspris via et månedligt abonnement.

Heimdall Nordic Group ApS ( HDNG.dk ) er en Aalborgensisk iværksætter succeshistorie, som på knap 2 år er gået fra 1 til 8 medarbejdere, og forventer en omsætning fra deres webshops i 2020 på 12-15 millioner kr.Heimdall Nordic Group ApS står blandt andet bag den kendte side www.PanzerScreen.dk

Related links

Emner

  • Virksomhedsoplysninger

Kategorier

  • opkøb
  • heimdall nordic group aps
  • aalborg
  • webshop
  • prispresseren.dk
  • nordjylland
  • iværksætteri
  • erhverv

Regions

  • Hovedstaden

Heimdall Nordic Group ApS beskæftiger sig med forskellige webshops, og et konsulentbureau. Vi tilbyder produkter indenfor flere forskellige brancher, og kompetencer indenfor marketing, udvikling af hjemmeside og grafisk design.