Pressemeddelelse -
Røde Kors og Coca-Cola inviterede til julemåltid og klippe-klistre værksted
Julestemningen var høj, da Røde Kors' hovedkontor i fredags blev omdannet til et juleværksted, hvor Røde Kors familier fik en smag af julens magi. Arrangementet var en del af Røde Kors og Coca-Colas julemission med formålet om at indsamle julehjælp til økonomisk trængte familier i Danmark.
I fredags var Røde Kors' hovedkontor på Blegdamsvej i København fyldt med julestemning og godt humør, da 100 børn og voksne med tilknytning til Røde Kors blev inviteret til et særligt julearrangement med et kreativt klippe-klistre værksted arrangeret i samarbejde med Coca-Cola. Julemanden var til stede og alle gæster havde mulighed for at tage et billede foran den ikoniske Coca-Cola julelastbil.
”Oplevelsen i fredags var essensen af vores mission – at bringe glæde og lys i en mørk tid – men også en stærk påmindelse om, at når vi står sammen, kan vi gøre en reel forskel. Hver donation, stor som lille, hjælper os med at hjælpe dem, der har allermest brug for det,” understreger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors.
”Vores 'Do good deeds'-initiativ opfordrer alle til at finde deres indre julemand frem. Vi er stolte af at kunne støtte Røde Kors' julehjælp og bidrage til, at endnu flere kan nyde et julemåltid sammen. Sidste år så vi utrolig generøsitet fra danskerne, og håber at vi igen i år kan gøre julen magisk for familierne,” siger Annette Spanggaard, public affairs-, kommunikations- og CSR-direktør for Coca-Cola i Danmark, og tilføjer:
“Sidste års engagement i indsamlingen var overvældende, og det er i sandhed inspirerende at se folk bidrage og næstekærligheden leve rundt omkring i landet.”
Endnu flere stop frem til lillejuleaften
Med fredagens vellykkede arrangement er blikket nu rettet mod de kommende stop for julelastbilen, der fortsætter sin rejse gennem landet. Ved hvert stop er der mulighed for at støtte Røde Kors' julehjælp ved at købe 'Do good deeds' tote bags, mini-julelastbiler og julekugler, hvor hele beløbet går ubeskåret til julehjælpen.
Med syv stoppesteder tilbage på ruten, er der stadig mulighed for at støtte initiativet, der afslutter årets rute den 23. december i Lalandia, Rødby. Find dit nærmeste stop her og læs mere om kampagnen.
Røde Kors og Coca-Cola opfordrer alle til at tage del i denne særlige tid, hvor ingen skal føle sig glemt, og hvor julemagien er inden for alles rækkevidde. Find din indre julemand frem, gør en forskel, og støt en god sag!
Fakta: Coca-Cola og julen
Historien om Coca-Cola reklamerne, der har gjort julemanden til en hyggelig rød og hvid skikkelse verden over, går næsten 100 år tilbage.
Læs historien her:
-
1920: Coca-Cola lancerer de første julereklamer i 1920’erne. I reklamerne ses en strengt udseende julemand i stil med tegningerne fra den amerikanske karikaturtegner Thomas Nast
-
1930: Kunstneren Fred Mizen tegner en julemand, der drikker en Coca-Cola, omgivet af mennesker ved verdens største sodavandsapparat. Reklamen bliver brugt til trykte annoncer den jul.
-
1931: Efter flere forsøg på at finde den helt rigtige illustrator, som kan fange den sande essens af julemanden, falder valget på Haddon Sundblom. Sundblom lader sig inspirere af sine svenske rødder og tegner en rødklædt julemand, der er en venlig og hyggeligt buttet mand.
-
1964: Sundblom færdiggør sin udgave af julemanden. I flere årtier efter benytter Coca-Cola Haddon Sundbloms version af julemanden i sine reklamer
-
1995: De oplyste Coca-Cola lastbilkaravaner bliver introduceret i en ny reklamekampagne kaldet ”Christmas Caravans”. Special effects bliver udviklet af George Lucas’ Industrial Light and Magic Studio, der også har været med til at skabe Star Wars-filmene. På siderne og bag på lastbilerne bruger man Haddon Sundbloms tegninger af julemanden. Reklamefilmen bliver optaget i Vancouver i Canada over fire dage og involverede 40 statister og 30.000 lyspærer.
-
1998: Lastbilkaravanerne bruges i ”Christmas Caravans III”, som bliver sendt i mere end 100 lande. Det er den dag i dag én af de mest anvendte af Coca-Cola-reklamer nogensinde.
-
2011: Den ikoniske julelastbil besøger Danmark til stor begejstring for danskere over hele landet.
-
2017: Efter en lang pause turnerer Coca-Colas julelastbil igen i Danmark. 100.000 mennesker gæster lastbilen.
-
2018: Julelastbilen gentager succesen og besøger igen byer over hele Danmark. Som noget nyt kan besøgende i år få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens Julehjælp.
-
2019: Julelastbilen gentager succesen og besøger byer i hele Danmark.
-
2020: Pandemien gav julelastbilen udgangsforbud
-
2021: Julelastbilen kører igen efter pandemien – men må udelade de sidste to stoppesteder, da pandemien medfører forsamlingsforbud
- 2022: I samarbejde med Røde Kors kører den ikoniske julelastbil gennem 27 danske byer for at samle ind til julehjælp til udsatte børnefamilier.
Julelastbilen stopper her:
Dato |
Butik |
Adresse |
22. november 2023 |
Kvickly Kalundborg |
Elmegade 9A, 4400 Kalundborg |
23. november 2023 |
Bilka Ishøj |
Ishøj Lille Torv 1, 2635 Ishøj |
24. november 2023 |
Føtex Hvidovre Friheden |
Strandmarksvej 20, 2650 Hvidovre |
25. november 2023 |
Meny Blåkilde |
Blåkildevej 3, 2630 Taastrup |
26. november 2023 |
Zoo København |
Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg |
29. november 2023 |
Superbrugsen Haarby |
Algade 41, 5683 Haarby |
30. november 2023 |
Spar Humble |
Hovedgaden 24, 5932 Humble |
1. december 2023 |
Meny Hadsund |
Hadsundvej 1, Als, 9560 Hadsund |
2. december 2023 |
Kvickly Viby J |
Ringvej Syd 100, 8260 Viby |
3. december 2023 |
SuperBrugsen |
Søndergade 47, 8464 Galten |
6. december 2023 |
Meny Gaglebjergvej |
Galjebjergvej 8, 6000 Kolding |
7. december 2023 |
Meny Fabriksvej |
Fabriksvej 2, 8800 Viborg |
8. december 2023 |
Løvbjerg Struer |
Søndergårdsvej 2, 7600 Struer |
9. december 2023 |
Jesperhus |
Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors |
10. december 2023 |
Løvbjerg Esbjerg |
Shaubparken 24,6700 Esbjerg |
13. december 2023 |
Kvickly Ry |
Siimtoften 2, 8680 Ry |
14. december 2023 |
Meny Skagen |
Doggerbanke 2, 9990 Skagen |
15. december 2023 |
Røde Kors |
Blegdamsvej 27, 2100 København Ø |
16. december 2023 |
Spar, Ellevej |
Ellevej 34, 3300 Frederiksværk |
17. december 2023 |
Kvickly Hyrdehøj |
Hyrdehøj Bygade 6A, 4000 Roskilde |
18. december 2023 |
Føtex Thisted |
Storegade 2-6, 7700 Thisted |
20. december 2023 |
Nordisk Film Biografer Køge |
Antoniestræde 6, 4600 Køge |
21. december 2023 |
Superbrugsen Skælskør |
Carl Medingsvej 22, 4230 Skælskør |
22. december 2023 |
Føtex Ringsted |
Klosterparks alle 2, 4100 Ringsted |
23. december 2023 |
Lalandia |
Lalandia Centret 1, 4970 Rødby |