Gå til indhold
Rick og Ashley med Loctite-traileren “Seeing is Believing” ved bryllupsceremonien.

Pressemeddelelse -

#LoctiteForLife

Hvad er dine forventninger, når du tænker på bryllupper? Kærlighed, dans, blomster og... Loctite? Ja, Loctite! Det gjorde dette særlige par.

For et par måneder siden henvendte et par fra North Carolina i USA sig til Loctite-varemærketholdet hos Henkel North America med en anmodning om at inddrage Loctite, deres foretrukne lim, i deres særlige dag. Parret, Rick Stowers og Ashley Conner, er begejstrede for fjernbetjente helikoptere og ivrige brugere af Loctite både udvendigt og indvendigt i deres helikoptere.

Rick og Ashley bestemte sig for bryllups-hashtagget #LoctiteForLife til at forbinde deres passion og den symbolik, der ligger i et bryllup, at man bliver “sammenføjet” for livet. Desuden planlagde de i stedet for det bryllupslys, der er et symbol på forening i deres del af verden, en speciel ceremoni, hvor denne forening skulle vises ved hjælp af en mekanisk gearkasse, der var konstrueret ved hjælp af en Loctite-lim, til at symbolisere foreningen af deres to liv.

For at hjælpe Rick og Ashley med fejringen bragte Loctite-varemærkeholdet deres mobile markedsføringstrailer "Seing Is Believing" til ceremonien i Virginia, hvor de inviterede bryllupsgæsterne på innovative, interaktive demoer, herunder hands-on muligheder for at teste limenes styrke.

Rick og Ashley svarede på nogle spørgsmål om deres unikke bryllup:

Hvad var grunden til, at I ønskede, at Loctite skulle være en del af jeres bryllup?

Ægteskab er en forening af to mennesker, der skaber et bånd for livet. Loctite er en forening af to emner, der skaber et bånd for livet. Da vi bruger Loctite rigtig tit, syntes vi, det kunne være smart at kombinere disse to ting og gøre vores bryllup til en weekendbegivenhed med fjernstyrede helikoptere og kalde den #LoctiteForLife.

Hvad bruger I Loctite-produkter til?

Vi bruger primært Loctite til de helikoptere, vi flyver med. Helikoptere er fulde af vibrationer, som nemt kan få bolte til at falde ud, så maskinen styrter ned. Vi bruger det på alle gevindskårne områder af metal.

Er det et Loctite-produkt, I bruger mest? Eller en favorit?

Blå og Rød Loctite-gevindsikringer, er dem vi bruger mest. Produkttypen afhænger ganske enkelt af anvendelsen. Vi bruger Rød, når vi virkelig ikke ønsker, at de nogensinde går løs igen uden anvendelse af varme. Vi bruger Blå til mindre bolte eller emner, der muligvis skal kunne fjernes i forbindelse med vedligeholdelse.

Emner

Kategorier


Henkel, der blev grundlagt i 1876, arbejder globalt inden for tre forretningsområder: Limteknologier, vaskemidler og husholdning samt skønhedspleje. Henkel Adhesive Technologies er verdensledende inden for limmarkedet - på tværs af alle industrisegmenter. Henkel limteknologier er en væsentlig del af talrige industrielle og forbrugerapplikationer i hele verden. Med anerkendte mærker som LOCTITE®, TEROSON® og BONDERITE®, tilbyder de en omfattende portefølje af skræddersyede løsninger inden for lime, tætningsmidler og funktionelle belægninger. www.henkel.dk.

Kontakt

Relateret materiale