Stor stigning i frakendelser af kørekort

På de seneste 10 år er der sket en stigning i antallet frakendelser af kørekort foretaget i Danmark. Fra 2010 til 2020 er tallet steget med lige under 50.000. Det er en procentvis stigning på næsten 25%. Vi bliver dårligere og dårligere til at opføre os ordentligt i trafikken, og det viser sig nu i tallene. De ændrede tal kan dog potentielt også være en indikation for, at de danske bilister i stigende grad ikke kender til reglerne for frakendelse af kørekort.

Regler for frakendelse af kørekort

Der findes to former for frakendelse af kørekort; betinget og ubetinget. Den betingede kan du få for mildere eller gentagne overtrædelser, den ubetingede kan du få for større overtrædelser som spirituskørsel med en promille over 1,2 eller vanvidsbilisme.

Får du en betinget frakendelse af dit kørekort, må du godt beholde det. Du skal dog indenfor en periode på typisk seks måneder bestå både en ny teori- og køreprøve. Består du ikke disse prøver inden for 2 forsøg, skal du aflevere dit kørekort til politiet.

En ubetinget frakendelse af kørekortet er noget anderledes. Her får du taget dit kørekort med det samme. Efter frakendelsen skal der gå en periode på seks måneder eller derover, før du må have lov til at forsøge at generhverve dig dit kørekort ved at bestå teori- og køreprøve.

Vanvidsbilisme - et stigende problem

En mulig forklaring på den øgede mængde kørekortsfrakendelser kan også være vanvidsbilismen, som har taget til i løbet af de seneste år. Vanvidskørsel er en betegnelse, der bruges om nogle færdselsovertrædelser med problematikker som ekstremt høje hastigheder, eller som involverer særligt store risici.

Den 31. marts 2021 trådte en ny lov i kraft om vanvidsbilisme, som skulle hjælpe politiet med at bekæmpe problemet. Siden den dato er der blevet beslaglagt hele 237 køretøjer i forbindelse med denne overtrædelse. Langt de fleste overtrædelser bliver foretaget af mænd mellem 18 og 28 år.

Problemet med vanvidsbilisme kan ikke spores til at tilhøre en særlig landsdel eller en særlig region i landet. Kigger man på antallet af beslaglagte køretøjer, er det tilnærmelsesvis ligeligt fordelt mellem landets 12 politikredse.

Uretmæssig frakendelse af kørekort

Selvom de frakendelser, der sker af kørekort i Danmark, i langt de fleste tilfælde er helt berettigede, kan der være situationer, hvor politiet ikke har haft mulighed for at se, hvad der er sket i eksempelvis en ulykke. I disse situationer må betjentene lave en vurdering, og den kan, som alle vurderinger, være fejlagtig.

I nogle tilfælde har det sparet folk for en frakendelse, at de har haft et såkaldt dashcam i forruden af deres bil, som kan dokumentere, hvad der er sket i den givne situation. Det er altid en fordel at have et objektivt kamera, der kan afhjælpe uklarheder, der potentielt kan opstå i færdselssituationer, hvor politiet ikke var til stede.

Politiet opruster

Københavns Politi har i kampen mod vanvidsbilisme og danskernes dårlige kørsel generelt anskaffet sig nyt udstyr, der skal hjælpe dem med at identificere bilister, der kører for stærkt. Der er tale om 12 nye lasere. Politiet har alle dage benyttet lasere til at måle forbipasserende bilers fart, men disse nye lasere har en markant fordel. De kan nemlig måle bilernes hastighed på betydeligt længere afstand.

Dette betyder i praksis, at politiets patruljevogne kan holde længere væk fra vejkanten, og dermed kan bilisterne med for høj fart ikke nå at se dem, før de er kørt forbi. Dette redskab er særdeles brugbart for Københavns Politi i deres arbejde for at mindske antallet af faretruende bilister på de danske veje.

Vi skal blive bedre bilister

Som det tydeligt fremgår af ovenstående tal, er vi danskere i stigende grad blevet ringere til at opføre os ordentligt, når vi færdes i trafikken. Derfor skal vi i fællesskab blive bedre til at tage færdselsreglerne alvorligt, både fordi det er rigtig surt at få en bøde eller en frakendelse, men også fordi vi skal passe på hinanden.

Ser vi på tallene fra 2019, blev der på landsplan uddelt over 500.000 bøder i forbindelse med overstigning af fartgrænsen. Dertil kan tilføjes, at 199 mennesker mistede livet i færdselsrelaterede ulykker, hvilket, de fleste kan erklære sig enige i, er alt for mange.

Selvom bilerne i dag i stigende grad også bliver bedre og bedre til at passe på os og til at tænke for os i trafikken, bliver vi alligevel nødt til også selv at have hovedet med, når vi sætter os bag rattet.