Pressemeddelelse -

Synsrapport for din bil

Sponsoreret indhold

I synsrapporten bliver der skrevet, hvis der ved synet er fundet nogle fejl, som skal rettes op på. Hvis der ved synet af din bil bliver fundet nogle mangler, kan det kræve et omsyn af din bil, så den kan blive godkendt og leve op til den standard, loven har fastsat, biler skal være i Danmark. I Danmark skal biler til syn hvert andet år, når den er fire år gammel. Synsrapporter kan ikke blot bruges til at notere fejl og mangler i, den er også til stor gavn i forbindelse med køb af en brugt bil.

Godkendelse og betinget godkendelse af din bil

Et syn af din bil kan føre til forskellige udfald. I bedste tilfælde kan din bil blive godkendt ved synet, hvilket betyder, at alt er, som det skal være, og bilen er lovlig at køre i. Når din bil bliver godkendt ved et syn, skal du altså ikke bekymre dig om noget, og blot være glad for, at du passer godt på din bil, som også holder godt. Din bil kan også blive betinget godkendt, hvilket betyder, at der er nogle mindre mangler, du skal få ordnet, men det er ikke krævet, at bilen skal til et omsyn, før den kan godkendes. Selvom det ikke er påkrævet, at bilen skal til omsyn, er det vigtigt, at du får ordnet de mangler, bilen har, for den er ikke lovlig at køre i, indtil dette er ordnet. En betinget godkendelse betyder altså, at bilen er godkendt betinget af, at du får rettet op de mindre fejl og mangler.

Omsyn og ikke godkendelse

Det er selvfølgelig altid rarest, at din bil går igennem syn uden fejl og mangler eller om ikke andet bliver betinget godkendt. Det kan dog desværre også ske, at din bil ikke går igennem syn og skal omsynes, før den kan godkendes og være lovlig at køre i. Din bil kan blive erklæret klar til godkendelse efter omsyn, hvilket betyder, at din bil har store fejl, som der skal rettes op på, hvorefter den kan godkendes og lovliggøres. Hvis din bil slet ikke bliver godkendt, må du ikke køre i bilen, og dine plader skal desværre klippes. Der er simpelthen så store fejl og mangler på bilen, at den ikke kan godkendes efter et omsyn, hvorfor pladerne skal inddrages af SKAT og politiet. Dette sker dog oftest ved ældre biler, som er ved at have udtjent sin pligt, og som måske heller ikke er sikre at køre i længere. Det er typisk nyere biler, der går direkte gennem syn, mens flere biler skal til omsyn, jo ældre de bliver og jo flere kilometer, de har kørt.

Tjek synsrapport ved køb af brugt bil

Står du og skal købe en brugt bil, kan det være en god ide at tjekke den pågældende bils synsrapport. En synsrapport kan nemlig fortælle dig rigtig meget om en bil, som nogle sælgere desværre vælger at udelade. Det er ikke alle sælgere, der er lige ærlige, og det kan have sin fordel for dem at udelade detaljer, som du kan opsnappe i bilens synsrapport. Det er både private sælgere og forhandlere, der sælger brugte biler, og derfor kan du lige så godt gøre det til en hovedregel at tjekke den brugte bils synsrapport uanset, hvem der sælger bilen.

Synsrapport fortæller alt

Du kan slå bilens nummerplade op og få adgang til den brugte bils synsrapport. Her kan du få oplysninger om, om bilen har fejl og mangler, der skal rettes op på, og om den er gået gennem syn og blevet godkendt eller ej. Du kan ikke regne med, at sælger fortæller dig alt, men det gør synsrapporten derimod. Det der står og er registreret i synsrapporten, kan være afgørende for, om det er en bil, du skal købe eller ej. Hvis der er noteret fejl og mangler heri, som sælger ikke har fortalt om, kan du eventuelt også bruge det til at presse prisen ned. 

Related links