Gå til indhold
Hvordan sælger man et sted, der snart kan det hele? Tag med HimmerLands nye Salg- og Marketingchef Helle Thomasberg rundt til resortets mange byggeprojekter

Pressemeddelelse -

Hvordan sælger man et sted, der snart kan det hele? Tag med HimmerLands nye Salg- og Marketingchef Helle Thomasberg rundt til resortets mange byggeprojekter

Der er fart på i HimmerLand, som både har iværksat en stor udvidelse af aktiviteter samtidig med at den interne struktur har fået en overhaling – alt sammen for at gøre HimmerLand klar til en fremtid som helårsresort – Helle Thomasberg, står nu i spidsen for HimmerLands ansigt udadtil.

Vi har taget Helle Thomasberg med på en tur rundt til HimmerLands mange byggerier, som for tiden har forvandlet resortet på Lars Larsens Vej til én stor sandkasse. Overalt vi går, møder vi håndværkere, lastbiler og betonblandere, som var det Rom, der skulle bygges på én dag.

HimmerLand er nemlig i gang med en transformation, der skal gøre resortet attraktivt hele året rundt. Begejstringen for de mange udvidelser er da også svær at skjule for den nytiltrådte Salg- og Marketingchef Helle Thomasberg, da vi møder hende ved HimmerLand Sport og Padel, hvor rundvisningen starter.

”Der er rigtig mange, der kender HimmerLand som et sted med golf og spa, men da vi fik vores nye navn (HimmerLand og ikke Himmerland Golf og Spa) var det med en klar ambition om, at vi skulle kunne tilbyde endnu mere og tilbyde noget hele året rundt. Det hjælper vores nye udvidelser os med at opnå,” siger Helle Thomasberg og fortsætter:

”Personligt forestiller jeg mig et sted, hvor man som gæst bliver glad af at opleve det varierende liv, som HimmerLand kommer til at rumme. Golfspillere, der er på vej på banen, kæresteparret, som er ved at tjekke ind til hyggeweekend, businessgæster, der er på vej til konference eller vores husejere og deres familier, som er på vej til padel-banerne – HimmerLand bliver stedet, der kan det hele, og det er jeg sikker på, smitter af på vores gæsters oplevelser – og den fortælling skal vi jo gerne ud med til endnu flere."

Mindeværdige oplevelser, der kan mærkes

Om ambitionerne bliver indfriet, er svært at sige før de nye bygninger står klar, men der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til at brede kendskabet om resortet ud til de rigtige modtagere.

”Vi vil gerne fortælle om alt det, I kan opleve i HimmerLand, og her er det jo vores opgave, at formidle alt det, som alle os, der kender HimmerLand i forvejen, godt ved – nemlig at vi er stedet, hvor man tager hen, hvis man gerne vil have mindeværdige oplevelser, som kan mærkes og huskes,” siger Helle Thomasberg og fortsætter:

”Før vi kan nå derhen, er det vigtigt at analysere markedet og undersøge, hvilke målgrupper og personas, der passer til HimmerLand, så det arbejder vi rigtig meget med for tiden, så vi kan ramme de rigtige personer ved hjælp af de rigtige kanaler. Det har stor betydning for os at sigte på den rigtige målgruppe via forskellige medier og kanaler – så vi kan få HimmerLand til at summe af liv. Nu glæder vi os bare til at komme i gang, og til vi kan åbne alle vores nye udvidelser.

Det første byggeri, der står til at åbne, er HimmerLand Spa, der slår dørene op den 20. juni 2022. Herefter vil HimmerLand Sport og Padel åbne til september efterfulgt af den nye hotelfløj med 26 nye værelser omkring uge 39. Til april 2023 vil HimmerLand Multihal stå klar, hvilket sætter et punktum for HimmerLands udvidelser – i hvert fald for nu.


HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.

Spa

HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.

Gastronomi

HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.

Ophold

I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.

Konference

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.

Golf

I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.

Aktiviteter

I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.

HimmerLands historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Kontakt

  • Helle - Salg og Marketingchef (53)
    Helle - Salg og Marketingchef (53)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5833 x 3889, 10 MB
    Download
  • Helle - Salg og Marketingchef (158)
    Helle - Salg og Marketingchef (158)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5348 x 3565, 10,1 MB
    Download
  • Helle - Salg og Marketingchef (82)
    Helle - Salg og Marketingchef (82)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5212 x 3475, 12,7 MB
    Download
  • Helle - Salg og Marketingchef (194)
    Helle - Salg og Marketingchef (194)
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 13,8 MB
    Download