Blogindlæg -
Glemmer vi at investere i den blandede by, glemmer vi os selv
”Vi må erkende, at vi kan se konkrete og tydelige tegn på en stigende opdeling i de største byer i vores land”. Sådan skrev daværende boligordfører for Socialdemokratiet Kaare Dybvad i et debatindlæg på Altinget.dk tilbage i februar sidste år, hvor han advarede om de negative konsekvenser ved den stigende opdeling mellem sociale klasser i landets største byer.
Siden er regeringsmagten skiftet. Kaare Dybvad er nu boligminister og arbejder sammen med resten af Socialdemokratiet for at realisere partiets boligudspil, der blev lanceret få dage inden valget. Boligudspillet har titlen ”Byer med plads til alle” og rummer blandt andet ambitioner om at opføre hele 110.000 nye almene og private boliger i landets største byer med fokus på at sikre en blandet bolig- og beboersammensætning.
Desværre bliver de gode ambitioner ikke i tilstrækkelig grad fulgt op af konkret handling i Aalborg. I hvert fald ikke, hvis vi kigger på Aalborg Kommunes budgetforslag, der i disse dage er til forhandling i byrådet. Her er der ikke lagt op til nye investeringer i almene boliger, og dermed ser det ud til, at det primært er det private marked, der skal imødekomme de kommende års fortsatte befolkningsvækst.
I Aalborg burde vi ellers om nogen kende værdien af den blandede by. Vi har fx modsat landets øvrige største byer ingen ghettoer, og vi har på en helt unik måde gennem 10’erne formået at imødekomme den store tilstrømning af unge studerende gennem et stærkt fokus på nye, almene ungdomsboliger. Ungdomsboliger, der er prisvenlige og ligger side om side med nogle af de meste attraktive boliger i hele byen. Det misunder de os i eksempelvis København og Aarhus.
Den blandede by er en del af Aalborgs DNA og helt afgørende for at sikre en by, der hænger sammen på tværs af sociale skel. Børn fra mindre bemidlede familier klarer sig bedre, hvis de går i skole med børn fra mere ressourcestærke hjem, mens fx integrationen lettes, hvis danskere og folk med udenlandske rødder mødes i samme foreningsliv.
De fordele risikerer vi at sige farvel til, hvis ikke vi finder midler til flere almene boliger over de kommende år. Faresignalerne blinker allerede. Huslejepriserne på fx private ejerlejligheder i Aalborg, der udlejes, er ifølge tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen steget med næsten 20 procent de seneste fem år. En udvikling, der hvis den fortsætter, kan være meget svær at følge for mange borgere.
Der er med andre ord behov for investeringer i almene boliger, som sikrer boliger til de børnefamilier, de singler og de seniorer, som der ifølge befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik bliver mange flere af i Aalborg de kommende 10-15 år. Investeringer, som endda kan være med til at holde gang i beskæftigelsen samt antallet af lærepladser i byggeriet i Aalborg i en tid, der også over de kommende år ser ud til at være præget af usikkerhed som følge af coronapandemien.
Nye almene boliger er derfor en rigtig god mulighed for at tage ansvar for vores bys udvikling også i et bredere perspektiv. Vores ønsker til budgettet rummer ingen store krav. Vi opfordrer blot til, at man tænker prisvenlige boliger ind i kommende boligprojekter ved eksempelvis at stille krav om, at almene boliger skal udgøre 25 procent af boligudbuddet i nye områder. Krav, som de kommunale styringsredskaber giver mulighed for. Glemmer vi at investere i den blandede by, glemmer vi os selv.
