Gå til indhold
Luftfoto, 9220
Luftfoto, 9220

Blogindlæg -

Risiko for alvorlig mangel på boliger

For nogle dage siden offentliggjorde Spar Nord en foruroligende analyse baseret på data fra Danmarks Statistik. Den fastslår, at hvis forholdet mellem antallet af beboere og boliger skal forblive det samme som i dag, vil der i de fire største danske byer mangle omkring 36.000 boliger i 2030. Alene for Aalborgs vedkommende forventes tallet at være cirka 5.800 boliger.

Reelt kan situationen vise sig at være endnu værre, fordi den demografiske udvikling tyder på, at der vil opstå et mismatch mellem udbuddet af boligtyper og efterspørgslen efter samme. Befolkningstilvæksten i de større byer har længe i udpræget grad været drevet af studerende, men over de kommende år vil der blive færre af dem, samtidig med at antallet af ældre borgerne med ønske om at bo i byen vil stige. Og da disse to befolkningsgrupper ikke nødvendigvis efterspørger samme boligtyper, vil det være naivt at tro, at de kan bytte én til én og at der dermed er boliger nok til at dække fremtidens behov.

Samme dag kunne man i Morgenavisen Jyllands-Posten læse, at en direktør i ejendomsmæglerkæden Realmæglerne vurderer, at der er indført så omfattende krav i forbindelse med køb af fast ejendom, at mange må opgive deres boligdrøm. Eller i hvert fald udskyde den betydeligt længere end oprindeligt påtænkt. Effekten af dette er, at alderen på førstegangskøberne bliver højere og højere, fordi krav fra Finanstilsynet afskærer unge fra at komme ind på boligmarkedet.

Jeg har ingen grund til at betvivle nogen af disse betragtninger. Derfor er det også med uro, at jeg ser, at mange kommuner er tilbageholdende med at give den fornødne støtte til etablering af de almene boliger, der kan være med til at dække boligbehovet, som det vil se ud i en ikke alt for fjern fremtid.

Hos Himmerland Boligforening og vores mange gode kolleger rundt om i landet er det overordnede fokus at sikre en tilstrækkelig mængde gode lejeboliger til overkommelig pris. Men sådan som vi har indrettet os i Danmark, er det nødvendigt, at politikerne så at sige vil lege med, for uden kommunernes medvirken kommer vi ingen vegne.

Egentlig er det paradoksalt: De aktuelle forhold burde tale for opførelse af betydeligt flere almene boliger. Netop denne boligtype kan med rette opfattes som ”sikker havn” i krisetider præget af en voksende rentebyrde, stigende energiudgifter og inflation. Det er alt sammen medvirkende til ustabilitet på boligmarkedet. Da de almene boligorganisationer ikke er sat i verden for at skabe overskud, stiger vores lejepriser ikke i takt med inflationen og i kraft af at vi anstrenger os rigtig meget for at nedbringe både det fælles og det individuelle energiforbrug, er en almen bolig alt andet lige et sikrere valg i en usikker tid.

Om et par uger flytter de første beboere ind i 30 almene boliger lige ud til fjorden i Mariager. Vi har en række mindre projekter på tegnebrættet især i oplandsbyer til Aalborg. Og vi kan glæde os over, at vi netop har fået to rigtigt spændende byggerier med i Aalborg Kommunes boligprogram for 2023-2025. Det er godt – men det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi skal undgå en alvorlig mangel på attraktive, betalbare lejeboliger om blot få år.

Related links

Emner

Regions

Kontakt

Relateret materiale

  • Siloen, Aalborg

    Aalborg kommer til at mangle prisvenlige boliger om få år

    Bragt på nordjyske.dk
    Frem mod 2030 ventes indbyggertallet i Aalborg Kommune at stige med mere end 11.000, og skal boligudbuddet følge med udviklingen, kræver det nye boligbyggerier. Alligevel er der ikke i kommunens nye budgetforslag for 2021-2024 lagt op til tilstrækkelige investeringer i almene boliger, hvis vi skal imødekomme fremtidens behov, mener Himmerland Boligforening. Aalborg risiker

  • Ole Nielsen, Himmerland Boligforening

    Boliger til fornuftige priser

    For nylig viste en undersøgelse, at boliger til fornuftige priser er noget af det, der rangerer allerhøjest, når borgerne skal sætte ord på, hvad der gør Aalborg til en attraktiv by at bo i. Måske ikke så overraskende kommer ”tryghed mod blive udsat for kriminalitet” ind på en førsteplads med 34 procent – men lige i hælene følger ”boliger til fornuftige priser”.

  • Ole Nielsen, Astrupstien

    To gange 30 almene boliger ekstra rækker ikke

    Ved budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune besluttede et komfortabelt flertal af byrådets medlemmer at styrke etableringen af almene boliger. Det er i sig selv glædeligt, at ord som ”blandede boligtilbud” og ”betalbare boliger” kom til at indgå i forligsteksten.

  • Teatergården, Sankelmarksgade

    Kommunalvalget bliver også et boligvalg

    Der er heldigvis masser af holdning til boligbyggeri i Aalborg – ikke kun i byen af det navn, men i kommunen som helhed. En stor del af det handler om ”for meget, ”for tæt”, ”for højt”, ”for dyrt”, men det er heldigvis ikke hele billedet. Hos Himmerland Boligforening oplever vi, at stadig flere har en mening om sammensætningen mere end byggeriet som sådan – indholdet frem for formen, kan man sige.

  • Ole Nielsen

    Nogle kæder skal brydes - flyttekæder skal ikke

    Et eksempel på en flyttekæde er, når et ungt par bliver til en familie og i den forbindelse ønsker at bevæge sig fra en mindre lejebolig til køb af den første villa. Det er led nummer ét i kæden. Det næste led er, når en villas nuværende beboere – ofte seniorer – flytter fra villaen og dermed frigiver den til boligmarkedet. Og tredje led er, når fraflytterne finder netop det, de gerne vil bo i.

  • Ole Nielsen, byggeri

    Glemmer vi at investere i den blandede by, glemmer vi os selv

    Den blandede by er en del af Aalborgs DNA og helt afgørende for at sikre en by, der hænger sammen på tværs af sociale skel. Børn fra mindre bemidlede familier klarer sig bedre, hvis de går i skole med børn fra mere ressourcestærke hjem, mens fx integrationen lettes, hvis danskere og folk med udenlandske rødder mødes i samme foreningsliv.

  • Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening

    Lad os få seniorboliger på budgettet

    Debatindlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende
    Almene boliger er ikke tiltænkt en væsentlig rolle, når boligudbuddet i Aalborg over de kommende år skal udbygges for at imødekommende det forsat stigende indbyggertal i byen. Den 17. september skal politikkerne i Aalborg Byråd for første gang behandle kommunens nye budgetforslag for 2021-2024, og heri er der på ingen måde lagt op til tilstrækkelige i