Gå til indhold
Luftfoto, Mariager Havn
Luftfoto, Mariager Havn

Pressemeddelelse -

Første lejeboliger ved fjorden klar til beboerne

Efter to års byggeri er Himmerland Boligforenings nyeste afdeling på havnen i Mariager klar til at tage imod de første beboere 1. marts 2023.

”Interessen for at se de i alt 30 almene lejeboliger er stor, så derfor holder vi åbent hus 26. januar. Her vil der være rig anledning til at få et nærmere indblik i både udvalgte boliger og afdelingen som helhed, ligesom vores medarbejdere er til stede for at besvare spørgsmål”, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

De nye boliger, der ligger lige ud til Mariager Fjord og blandt andet har saltcentret, veteranjernbanen, lystbådehavnen og Mariager Strandpark som nærmeste naboer, er på 68 til 107 kvadratmeter.

Ifølge Ole Nielsen har boligerne i Himmerland Boligforenings nye afdeling i Mariager blandt andet appel til beboere i ældre parcelhuse i og omkring Mariager:

”Fordi der måske ikke har været et tilstrækkelig attraktivt boligtilbud – herunder lejeboliger – er mange blevet boende 20-30 år i deres parcelhuse. Dermed er udbuddet af de lidt billigere huse, som ville egne sig rigtig godt til en yngre målgruppe, blevet holdt ude af boligmarkedet. En konsekvens af det har for Mariager været, at der ikke er flyttet så mange unge til byen, som man kunne drømme om. Jeg tror på, at vores byggeri vil medvirke til, at disse ældre og lidt billigere parcelhuse nu kommer i spil og at vi dermed kan være med til at sikre, at yngre familier og familier med børn flytter til Mariager, fordi udbuddet af parcelhuse i kraft af det nye byggeri stiger.”

Related links

Emner

Regions

Kontakt

  • Ny Havnevej 15 – 19, 9550 Mariager-0001
    Ny Havnevej 15 – 19, 9550 Mariager-0001
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1280 x 852, 188 KB
    Download

Relateret materiale

  • Mariager Havn

    Nu vises nye boliger på kanten af Mariager Fjord frem

    Opførelsen af Himmerland Boligforenings 30 nye boliger på kanten af Mariager Fjord er nu så langt fremme, at der er blevet indrettet en fremvisningslejlighed. Den kan første gang ses i uge 40, når der bliver holdt åbent hus-arrangement for interesserede på venteliste.

  • Visualisering af nye boliger, Mariager.

    Leje-og ejerboliger på kanten af Mariager Fjord

    Himmerland Boligforening sætter sig nu også i spidsen for etablering af blandede boliger i Mariager – nærmere betegnet på en grund midt mellem veterantogets station og saltcentret lige ud til fjorden.