Gå til indhold
Ole Nielsen, Himmerland Boligforening
Ole Nielsen, Himmerland Boligforening

Pressemeddelelse -

Himmerland Boligforening vælger de næste fire års rådgivere

Himmerland Boligforening har indgået rammeaftale med seks rådgivere for perioden 2023-2027.

”Vi er glade for at have både velkendte samarbejdspartnere og nye virksomheder med om bord som vores rådgivere for den fireårige periode. For og Brix & Kamp A/S, COWI A/S og Norconsult A/S er der tale om genvalg, mens de nye er DAI A/S, ERIK arkitekter A/S og P+P arkitekter a/s”, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Rammeaftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med Himmerland Boligforenings nybyggerier og renoveringsopgaver, hvor det over de fire år næppe er urealistisk, at der vil være arbejder i størrelsesordenen 450 mio. kr.

”Vi har igennem det seneste årti investeret betydeligt i renovering og nybyggeri i både det østlige Aalborg og Vestbyen. Med flere end 7.500 boliger i Aalborg og en række andre nordjyske byer vil der dog fortsat være ganske mange vedligeholdelsesprojekter, ligesom vi som altid har nye projekter på vej”, fortæller Ole Nielsen. Og han uddyber:

”Vi oplever, at stadig flere gerne vil bo hos os. Derfor er der brug for, at vi bygger mere af det, vi er kendt for, så vi kan sikre gode, betalelige boliger til alle, også når vi er et godt stykke inde i det kommende årti. Derfor er vi gang med at planlægge nye boliger – blandt andet i Sofiendal Enge i det sydlige Hasseris, i demonstrationsprojektet Green Hub House i det østlige Aalborg, flere steder i Skørping, i Støvring Ådale og i Aalborgs oplandsbyer Godthåb, St. Restrup, Frejlev og Fjellerad. For nylig har vi afsluttet et spændende projekt i Mariager og også der tager vi gerne hul på nye byggerier.”


Himmerland Boligforening har i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen frem til 2027

hovedsageligt været på udkig efter partnere, der kan påtage sig opgaven som totalrådgiver. Dog forventer man, at der også vil også være enkelte rene arkitekt- eller ingeniøropgaver under rammeaftalen.

Ole Nielsen oplyser, at når der foreligger konkrete opgaver i totalrådgivning under rammeaftalen, vil disse komme i miniudbud blandt de seks virksomheder.

”De rådgivertilbud, der ligger til grund for rammeaftalen, er blevet evalueret i henhold til tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’. I det hele taget har vi et stærkt fokus på, at vores beboere – uanset om der er tale om renovering eller nybyggeri – får mere for pengene. Den tankegang vil også være fremherskende, når vi under rammeaftalen går i gang med nye projekter, der endnu en gang vil gøre os til en af regionens betydelige bygherrer”, siger Ole Nielsen.

Related links

Emner

Regions

Kontakt

Ole Nielsen

Ole Nielsen

Direktør 96315243
Jens Utzon

Jens Utzon

Kommunikationschef 96315245

Innovativ boligorganisation fra Nordjylland

Med vores ca. 7.500 lejemål er Himmerland Boligforening en af Jyllands største almene boligorganisationer. Vi har en innovativ tilgang til byplanlægning, og i 2019 vandt vi både Bygherreprisen og Byplanprisen for Aalborg-modellen. Det er en udviklingsmodel for at ændre udsatte boligområder.

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg
Danmark