Pressemeddelelse -

Fremragende regnskab fra hojmark-koncernen

Skirejseselskabet hojmark-koncernen offentliggør et forrygende regnskab for året 2009/10 med et overskud på 9 millioner danske kroner.

Hojmark-koncernen, Skandinaviens største skirejsekoncern, har præsteret et overskud før skat på 9 millioner kr. for regnskabsåret 2009/10 og en egenkapital pr. 30. april 2010 på 6,4 millioner.

Årets positive regnskab er resultatet af en lang række tiltag, bl.a. øget fokus på gæsternes oplevelser på rejsemålene, tilpasning og justering i alle områder af virksomheden og nødvendige effektiviseringstiltag. I hojmark-koncernen betegner man årets resultat som meget tilfredsstillende.

Ledelsen forventer i det kommende år et resultat på samme niveau som det netop offentliggjorte.

hojmark-koncernens ambition fremadrettet er at skabe skiferier i særklasse og fokus vil i høj grad være på produktudvikling og på til stadighed at tilbyde selskabets gæster nye muligheder og et varieret udbud.

Offentliggørelsen af det seneste regnskab vakte spontan jubel og klapsalver på hovedkontoret i Ringkøbing, hvor alle medarbejdere og bestyrelse var samlet. På en dejlig forårsdag i det vestjyske glemte man derfor alt om sne og ski for en stund, og lod champagne-sablerne feje halsen af adskillige flasker.

Ved spørgsmål kan direktør John Andersen kontaktes på tlf. 96 74 22 98, på mobilnr. 30297305 eller på e-mail john@hojmark.dk. På hojmark.dk/kontakt/presse findes billeder til frit brug samt pressemeddelelsen i wordformat.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • højmark rejser
  • john andersen
  • regnskab
  • skandinaviens største skirejsekoncern
  • skiferie
  • særklasse
  • overskud

hojmark-koncernen
tog sin begyndelse i 1992, hvor Højmark Rejser begyndte at arrangere skirejser til Østrig. I dag er koncernen Skandinaviens største alpine skirejsekoncern med hovedkontor i Ringkøbing. Koncernen består af skirejsebureauer med speciale i Alperne: Højmark Rejser i Ringkøbing og Lion Alpin i Göteborg sender danske og svenske gæster på ski i Østrig og Italien. hojmark-koncernen ejer desuden det onlinebaserede rejsebureau Clickski.com, som sælger skirejser til Østrig og Tyskland. I skisæson 2010 rejste mere end 25.000 gæster på ski i Østrig, Italien og Tyskland med hojmark-koncernen. Vi er i alt 25 medarbejdere samt 70 skiguider i sæsonen.


Kontakt

John Brügmann

Adm. direktør 96 74 22 98

Relateret materiale