Pressemeddelelse -
Honeywell lancerer Electrosoft Bicolor-handsker med forbedret elektrisk sikkerhed
ROISSY, Frankrig, 24. juni 2015 — Honeywell (NYSE: HON) annoncerede i dag lanceringen af Electrosoft Bicolor, som er nye, førsteklasses, elektrisk isolerende, tofarvede sikkerhedshandsker, der tilbyder forbedret sikkerhed for håndværkere, som arbejder med risiko for kontakt med strømførende komponenter. Bicolor-sikkerhedshandskerne tilbyder elektrisk beskyttelse fra klasse 00 (500 volt) til klasse 4 (36.000 volt), hvilket gør dem ideelle for håndværkere, der arbejder med mange forskellige opgaver, såsom forsyning, elektrisk entreprenørarbejde, jernbaner, telekommunikation og vedligeholdelsesarbejde i industrien.
"Beskyttelse er altafgørende, hvad angår arbejde med, på eller i nærheden af elektriske installationer eller vedligeholdelse af elektriske anlæg og udstyrsdele, der ikke kan deaktiveres", siger Gregory Tessier, produktchef for Honeywell Safety Products EMEAI. "En af udfordringerne for alle, der arbejder med elektriske installationer, er at sikre, at de anvendte sikkerhedshandskers beskyttelsesevne ikke på nogen måde er kompromitteret. Det innovative, nye tofarvede design – rødt udvendigt og beige indvendigt – garanterer en sikker visuel kontrol. Dette giver brugeren mulighed for at identificere eventuelle revner, slitage eller flænger, der kan have en negativ indvirkning på sikkerhedshandskernes beskyttelsesevne før påføring, hvilket er en kæmpe fordel".
Udover at være testet og certificeret i henhold til IEC-EN60903-standarden, lever Electrosoft Bicolor-sikkerhedshandskerne også op til BG ETEM-kravene til lysbuefejl (EN 61482-1-2) ved arbejde med strømførende komponenter, hvilket tilbyder yderligere sikkerhed i tilfælde af lysbuefejl.
De nye sikkerhedshandsker giver brugeren en uovertruffen fingerfærdighed og fås i str. 7-12.
For at få flere oplysninger om Honeywell Safety Products, verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortimentaf personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores webstedhttp://www.honeywellsafety.com/Nordic.
Om Honeywell Safety Products
Den globale producent af førende personlige værnemidler (PPE) Honeywell Safety Products (HSP), leverer sikkerhedsløsninger, der hjælper virksomhedens medarbejdere med at træffe sikrere beslutninger på egen hånd samt opbygge en varig sikkerhedskultur. Med mærker i verdensklasse som f.eks. Honeywell, Howard Leight, Miller, North, KCL, Salisbury, Otter, og Timberland PRO tilbyder HSP et komplet sortiment af PPE af højeste kvalitet, herunder beskyttelsesbeklædning, fald- og høreværnsprodukter. løsninger til beskyttelse af hænder, hoved, fødder, øjne og ansigt samt respiratorisk, svejsning, lockout/tagout. Beskyt dine medarbejdere — Få mere at vide på www.honeywellsafety.com/culture.
Emner
- Arbejdsmiljø
Kategorier
- beskyttelsesudstyr
- handske
- honeywell
Honeywell International (www.honeywell.com) er en førende global teknologi- og produktionsvirksomhed, som er med i Fortune 100, og som leverer produkter og services til kunder verden over inden for luftfart, styringsteknologier til bygninger, hjemmet og industrien, automobilteknologi, turboladere samt specialmaterialer til bla. industrien, laboratorier og landbruget. Honeywell har hovedkontor i Morris Township, New Jersey, og koncernens aktier handles på børserne i New York, London og Chicago. Du kan få flere nyheder og oplysninger om Honeywell på www.honeywellnow.com.
Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.