Pressemeddelelse -

Honeywell lancerer en innovativ ATEX-ventileret dragt til kemi- og medicinalindustrien

ROISSY, Frankrig, 21. april 2016 — Honeywell (NYSE: HON) lancerer Hapichem™, en ny antistatisk og kemikaliebestandig ventileret dragt, der er konstrueret til at beskytte medarbejdere i potentielle eksplosive atmosfærer i kemi- og medicinalindustrien.

Hapichem, der er konstrueret af et kemikaliebestandigt materiale (CHEM) med en høj beskyttelsesfaktor (PF>50.000), udgør en pålidelig barriere mod højpotente farmaceutiske ingredienser (HAPI) og er ATEX-certificeret for at overholde Den Europæiske Unions krav om brug af beskyttelsesdragter i eksplosive atmosfærer.

"Den nye ventilerede dragt opfylder en voksende kundeefterspørgsel efter personlig beskyttelse mod både farlige kemiske stoffer og elektrostatiske risici," udtaler David Guiho, produktchef for ventilerede dragter hos Honeywell Industrial Safety EMEA. "Personer, der håndterer kemiske stoffer, har brug for særlig beskyttelse, og eksisterende løsninger giver ikke et tilfredsstillende komfort- og beskyttelsesniveau. Den nye dragt er velegnet til virksomheder, hvor luften er kontamineret med partikler, og hvor både beskyttelsesdragt og åndedrætsværn er nødvendigt."

Steder, hvor både åndedrætsværn, kropsværn og antistatisk og kemisk beskyttelse er påkrævet, skal medarbejderne normalt iføre sig tre dele: ventileret hætte, en ikke-ventileret dragt med høj kemikaliebestandighed og antistatiske overtrækssko. Hapichem tilbyder denne kombinerede beskyttelse i et enkelt stykke personligt beskyttelsesudstyr, hvilket er omkostningsbesparende og sikrer samtidig det højeste beskyttelsesniveau. Den halogenfrie dragt kan også destrueres efter brug.

Engangsdragten overholder helt de seneste standarder: EN 14605/A1: 2009 (beskyttelsesdragt til brug mod flydende kemikalier), EN 1073-1: 1998 (beskyttelsesdragt mod radioaktiv kontaminering) og EN 1149-5: 2008: Antistatisk (elektrostatisk beskyttelse når korrekt jordet).

Dragtens lave luftforbrug, der er særligt konstrueret til respirationsnetværk med lavtryksluft, gør det muligt at have flere medarbejdere sluttet til det samme luftnetværk. Den patenterede Y-formede ryg med integreret luftventilation gør det muligt for brugerne sikkert at sidde ned eller arbejde på deres knæ.

Yderlagets, visirets og de forseglede sømmes høje mekaniske og kemiske bestandighed samt den dobbelte tætte lynlås og patenterede udluftningsventil reducerer risikoen for kontaminering, mens det orange sikkerhedsbånd på siden udgør en intuitiv løsning i nødtilfælde, hvor der er en luftfejl indvendigt i dragten.

Andre funktioner omfatter den patenterede udluftningsventil, der gør dragten kompatibel med dekontamineringsbrusebade, og hætter fjerner risikoen for, at ventilen tilstoppes. Derudover fjerner lynlåsen foran behovet for hjælp til at tage dragten af og på.

Polyestervisiret har fremragende optiske egenskaber for et bredt synsfelt og forbedret modstandsdygtighed over for farlige kemiske stoffer.

Engangsmanchetter gør det muligt for brugeren at justere handskestørrelse og -type i henhold til håndstørrelse og kemiske risici.

Dragten har også tre sålmuligheder: standardfod- og underfodsål samt skridsikker og absorberende sål, der kan tilpasses forskellige arbejdsmiljøer.

For at få flere oplysninger om Honeywell Industrial Safety, verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortiment af personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores websted http://www.honeywellsafety.com/Nordic

Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • elektrostatiske risici
  • atex
  • kemiske stoffer
  • dragt
  • øjenbeskyttelse
  • sikkerhed
  • honeywell
  • beskyttelsesudstyr

Honeywell Industrial Safety (HIS), som er en del af Honeywell Automation and Control Solutions, hjælper virksomheder med at håndtere sikkerhedsfaktorer på arbejdspladsen. HIS tilbyder det bredeste sortiment af sikkerhedsprodukter til industrien — lige fra personlige værnemidler, herunder øjenværn, høreværn og hovedværn, til faldsikringsudstyr og åndedrætsværn, software, førstehjælpsudstyr og systemer til overvågning af giftige og brandfarlige gasudslip, der beskytter medarbejdernes liv — overalt, hvor de er udsat for farer — mens de også beskytter virksomhedernes driftsfunktioner. Honeywell Industrial Safety fører sikkerhedsløsningerne skridtet videre ved at lede overgangen fra punkt-til-punkt-løsninger til netværksforbundne løsninger. Uanset om det gælder systemer til overvågning af gasudslip og personlige værnemidler eller bærbare og forankrede enheder, så giver vores produkter adgang til netværksforbundne sikkerheds- og logistikløsninger, som hjælper vores kunder med at imødekomme nutidens sikkerhedskrav, håndtere risikofaktorer og forbedre produktiviteten. HIS hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger ved at forbinde sensorer på tværs af virksomhedens driftsfunktioner, hvilket tillader adgang til realtidsdata, der giver et nøjagtigt overblik over alle sikkerhedsfaktorer døgnet rundt.

Honeywell (www.honeywell.com)er en førende diversificeret teknologi- og produktionsvirksomhed i Fortune 100-klassen, der forsyner kunder over hele verden med rumfartsprodukter og -tjenester, teknologier til kontrol af bygninger, boliger og industri, turboladere og højtydende materialer. Besøg www.honeywellnow.com for at finde flere nyheder og oplysninger om Honeywell.

 

Denne pressemeddelelse indeholder udtalelser, der muligvis kan opfattes som "forudsigelser" i henhold til Sektion 21E i den amerikanske Securities Exchange Act fra 1934. Med undtagelse af udtalelser, som relaterer sig til historiske fakta, skal alle udtalelser, som omhandler aktiviteter, begivenheder eller udviklinger, som vi eller ledelsen tilsigter, forventer, planlægger, tror eller forudsiger, opfattes som "forudsigelser". Sådanne udtalelser er baseret på visse antagelser og vurderinger, som ledelsen har foretaget med baggrund i ledelsens erfaringer og opfattelse af historiske tendenser, de aktuelle økonomiske og branchemæssige forhold, forventet fremtidig udvikling og andre faktorer, som ledelsen mener, er relevante. De forudsigelser, der er indeholdt i denne pressemeddelelse, er også behæftet med betydelige risici og usikkerheder, herunder uden at være begrænset til, økonomiske, konkurrencemæssige, lovmæssige og teknologiske faktorer, der påvirker vores drift, markeder, produkter, services og priser. Sådanne forudsigelser er ikke garantier for fremtidige resultater og afviger muligvis fra de faktiske resultater, udviklinger og forretningsmæssige beslutninger.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135

Relateret materiale