Pressemeddelelse -

Danskerne bryder de sunde nytårsforsætter

Kun et par håndfulde dage ind i 2014, ser det ud til at danskerne allerede har glemt alt om de gode hensigter og den sunde livsstil. De mange nytårsforsætter med slankekurer er blevet droppet, viser tal fra takeawayportalen Hungry.dk. 

I årets første 10 dage oplevede Hungry et stort fald af aktivitet i de klassiske og typisk mindre sunde madkategorier som pizza og kebab, men dette sluttede i denne weekend, hvor der igen blev guffet pizzaer og durumruller på et niveau svarende til før jul og nytår.

Slankekuren taget af menuen

Det er et klassisk nytårsforsæt at ville tabe sig, og igen i går har mange valgt at sætte slankekur på menuen til nytår. Desværre holdt det for mange altså kun et par uger ind i januar.

”Folk sætter sig sunde mål for det nye år, men vi kan se at de vender tilbage til deres vanlige spisemønstre allerede efter et par uger. Vi oplevede et meget stort boom i salget af sund take away lige efter nytår, men i den forgangne weekend vendte tingene tilbage til normal. Pizza, burger og kebab er igen i stor stil i førersædet hos danskerne”, siger Rune Risom, direktør i Hungry.dk.

Sushi – det sunde alternativ

Den japanske delikatesse har i flere år været en populær takeawayspise i Danmark, men populariteten steg kortvarigt til nye højder i dagene efter nytår. Hungry.dk oplevede 40% vækst i bestillinger hos sushirestauranter, og samtidig så man også stor vækst i salat- og sandwichkategorierne.

”Sushi er et stærkt alternativ til den traditionelle danske takeawaymad, og i de fleste tilfælde et sundere valg end for eksempel pizza. Sushiens stigning i popularitet har været voldsom hos os, men vores tal viser, at folk ikke holder ved den sunde vane ret længe”, siger Rune Risom.

Hungry.dk håndterer bestillinger for mere end 700 restauranter over hele landet, og har dagligt tusindvis af måltider igennem deres bestillingsplatform.

Emner

  • E-handel, kommunikation

Kategorier

  • sund mad
  • nytårsforsæt
  • take away

Hungry.dk har én simpel mission; at give danskerne den bedst mulige takeawayoplevelse. Vi leverer en moderne takeawayservice til bestilling af mad hos over 700 danske takeaways. Med få klik (eller tryk med fingeren på mobilen) bestilles maden, og med vores unikke bonusordning, optjener du løbende gratis bonusmåltider.

Hungry.dk blev lanceret i marts 2013, og bag virksomheden står erfarne kræfter fra take away- og internetbranchen, blandt andre stifter Morten Larsen, serie-iværksætter Jesper Buch og adm. direktør Rune Risom.

Læs mere om Hungry

Kontakt

Relateret materiale

  • Danske kvinder søger væk fra kødgryderne under VM

    To uger inde i verdensmesterskabet i fodbold i Brasilien ser det nu ud til at kvinder søger væk fra madlavningen, mens deres mænd ser fodbold på TV. Takeaway-portalen Hungry.dk har kortlagt købsadfærden hos kvinder og mænd under VM, og fundet at kvinders forbrug af take away er vokset stort.