Pressemeddelelse —
Hyundai INSTER skaber nye muligheder i VAN-ombygning
Efterspørgslen på elektriske varebiler er i fortsat vækst i takt med, at flere virksomheder søger fleksible og bæredygtige transportløsninger. I den udvikling positionerer Hyundai INSTER sig som en ny og attraktiv platform for VAN-ombygning.
Hyundai INSTER har som elbil positioneret sig stærkt som en fleksibel løsning til indretning og ombygning og skiller sig samtidig ud som en af de få elektriske modeller i segmentet, der opfylder de nødvendige krav til VAN-ombygning.
INSTER tilbyder høj fleksibilitet og opfylder de indvendige målkrav, der er afgørende for professionelle ombygninger. Det gør INSTER VAN særligt relevant i et segment, hvor de fysiske krav til kabineindretning begrænser antallet af egnede elbil-VAN-modeller.
Den kompakte, men rummelige konstruktion gør det muligt at udnytte kabinepladsen effektivt. Det er en væsentlig fordel ved ombygning til erhvervsbrug, servicekøretøjer og specialiserede transportløsninger, hvor både pladsudnyttelse og funktionalitet er centrale parametre.
Samtidig ses en stigende tendens til, at flere aktivt efterspørger elbiler, der kan anvendes til VAN-formål i takt med elektrificeringen af erhvervsflåder.
INSTER er samtidig den mest solgte personbil i segmentet op til 2.400 kg ombygget til VAN og indtager en samlet førsteplads på markedet i perioden fra 1. januar til 31. juli 2026. Det viser Bilstatistik over nyregistreringer.
Med disse egenskaber fremstår Hyundai INSTER som en attraktiv løsning for professionelle aktører, der arbejder med specialtilpasninger og kommercielle VAN-løsninger.
"Det er vigtigt for os at have køretøjer, der fungerer i praksis og kan tilpasses vores behov. INSTER VAN tilbyder de nødvendige indvendige mål og den fleksibilitet, der gør den anvendelig i vores daglige drift," siger Stefan Olesen, Fleet Partner hos dao.
For Hyundai bekræfter tilbagemeldingerne fra kunder som dao de kvaliteter, der gør INSTER til en attraktiv platform for VAN-ombygning.
“Vi ser en tydelig interesse fra kunder, der vælger INSTER netop fordi platformen lever op til de krav, der stilles ved VAN-ombygning. Det er en platform, der giver reel anvendelighed i praksis - ikke bare på papiret,” siger Annegrethe Skovby, PR Manager hos Hyundai Danmark og fortsætter:
INSTER VAN er en veludstyret elbil, der ikke går på kompromis med hverken komfort eller udstyr. INSTER fås i to udstyrsvarianter: Essential og Advanced, som begge tilbydes i to forskellige batteristørrelser: Standard Range og Long Range.
Standard Range-versionen med et 42 kWh-batteri, der giver en rækkevidde på op til 327 km på en opladning, og 97 hk fås fra kun 148.732 kr. ekskl. moms.
Har man brug for endnu mere rækkevidde og kraft, tilbyder Long Range-versionen et større 49 kWh-batteri med op til 370 km rækkevidde og hele 115 hk. Prisen starter ved 156.732 kr. ekskl. moms.
Begge batteristørrelser understøtter lynopladning (DC-ladning) med op til 120 kW. Under de optimale forhold kan batteriet oplades fra 10 til 80 pct. på cirka 30 minutter – uanset batteristørrelse.
Udover INSTER VAN kan også KONA Electric, IONIQ 5 og IONIQ 9 leveres som VAN. Dermed er det muligt at vælge en elektrisk varebil, der matcher forskellige behov – uden at gå på kompromis med elektrisk mobilitet, komfort eller funktionalitet.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Hyundai Danmark er en del af Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais DNA bygger på stærkt design, høj driftssikkerhed og kvalitet – værdier, der understøttes af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.
Med introduktionen af IONIQ 5 indledte Hyundai en ny æra inden for elektrisk mobilitet. Modellen blev spydspidsen i Hyundais elektrificerede modelprogram og markerede begyndelsen på en helt ny familie af elbiler baseret på den dedikerede E-GMP-platform.
Som en af de første masseproducenter introducerede Hyundai 800V-teknologien med E-GMP-platformen i 2020 og var dermed med til at gøre ultrahurtig opladning tilgængelig i en bredere klasse af elbiler. I dag tilbydes teknologien i flere af Hyundais elektriske modeller, herunder IONIQ 5, IONIQ 6 og IONIQ 9, hvor den giver mulighed for hurtigere opladning og dermed kortere ladestop.