Gå til indhold
Hyundai præsenterer den længe ventede IONIQ 6 med en rækkevidde på over 600 km

Pressemeddelelse -

Hyundai præsenterer den længe ventede IONIQ 6 med en rækkevidde på over 600 km

I 2023 kan danskerne se frem til Hyundais banebrydende elbil, IONIQ 6, der har en rækkevidde på op til 614 km på én opladning. Men allerede i oktober kan man opleve den ved elbilmessen eCarExpo.

Da Hyundai lancerede IONIQ 5 tilbage i 2021 rykkede Hyundai direkte op i førerfeltet blandt elbiler. Ja, faktisk blev førertrøjen indtaget, da den senere hen blev kåret til Årets Bil i Danmark i 2022 – og til Årets Bil i Verden. IONIQ 5 går fortsat sin sejrsgang verden over, og nu får den inden længe stærkt følgeskab i førerfeltet af den længe ventede IONIQ 6, som nu bliver præsenteret i Danmark på elbilmessen eCarExpo den 28.-30. oktober i Bella Center Copenhagen.

”Vi glæder os meget til at præsentere danskerne for den nye IONIQ 6 her ved eCarExpo i Bella Center og i særdeleshed i 2023 ude hos vores forhandlere. Vi er stensikre på, at dens smukke design, fremragende ydeevne og langtrækkende batteri vil tage danskerne med storm – helt som det var tilfældet med IONIQ 5, da den blev lanceret,” fortæller pressechef for Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby, og fortsætter:

”Batteriet i IONIQ 6 er intet mindre end imponerende. Med en rækkevidde på op til 614 kilometer (WLTP) på én opladning og et energiforbrug på ned til 13,9 kWh per 100 kilometer er IONIQ 6 blandt de mest energi-effektive elbiler på markedet. Med 800 volt-teknologien er det endvidere muligt at lynlade op til 351 km rækkevidde på bare 15 minutter.”

Det er Hyundai Motor Groups specialudviklede arkitektur til el-biler, Electric-Global Modular Platform (E-GMP), der er med til at gøre den hurtige opladning og store rækkevidde mulig.

Nyt design er med til at øge komfort og køreglæde
Når batteriet er ladet op, har et omfattende aerodynamisk design og ingeniørarbejde gjort det muligt at øge rækkevidden på en opladning. Designet betyder f.eks. at IONIQ 6’s modstandskoefficient kun er på 0.21, hvilket er blandt det absolut laveste i industrien.

IONIQ 6’s strømlinede og aerodynamiske design med rene og enkle linjer samt de forskellige designelementer, som f.eks. den kuppelformede kabine, giver en stor indvendig rummelighed, der udnytter pladsen til fulde. Bagspoileren har en ducktail-form, der er med til at give bilen et godt vejgreb samtidig med, at den specialdesignede bagende hjælper med at mindske vindmodstanden.

Takket være den innovative Vehicle-to-Load-teknologi (V2L) og E-GMP kan IONIQ 6 fungere som en arbejdsstation eller en transportabel powerbank på hjul. Det gør det muligt for modellen at oplade elektriske apparater, som f.eks. en elcykel eller andre brugsting, der passer til den enkeltes behov og livsstil på farten.

Vil man opleve IONIQ 6, kan du komme forbi elbilmessen eCarExpo i Bella Center den 28.-30. oktober

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.

Kontakt

Annegrethe Skovby

Annegrethe Skovby

Pressekontakt PR & Event manager 42 14 11 59

Relateret materiale

Om os

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.
Som et topmoderne bilmærke står Hyundai for udvikling af innovative, stærke og veludstyrede biler til konkurrencedygtige priser. Derudover er vi i særlig grad kendt for vores enestående 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som KONA, TUCSON og Santa Fe, men også modeller som i10, i20 og i30 er populære hos danskerne. Med elbilen IONIQ 5 har Hyundai har taget hul på en ny epoke. IONIQ 6 er den seneste skud på stammen i IONIQ-familien. En banebrydende, elektrisk sedan med imponerende rækkevidde og hurtige ladetider. Det er ikke for sjov, at den er udnævnt som Årets Bil i Verden 2023 – nøjagtig ligesom IONIQ 5 blev året forinden. IONIQ 5 var starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter. Den næste i rækken bliverden store SUV, IONIQ 7. Den bliver IONIQ-familiens hidtil største bil – en fuldt elektrisk og avanceret SUV, som er designet ud fra konceptbilen 'SEVEN', som blev præsenteret på AutoMobility LA i november 2021.

Hyundai Danmark
Korsvej 1
6000 Kolding
Danmark