Gå til indhold
IONIQ 6 fortsætter Hyundais lange række af 5-stjerne-bedømmelser i Euro NCAP
IONIQ 6 fortsætter Hyundais lange række af 5-stjerne-bedømmelser i Euro NCAP

Pressemeddelelse -

Topkarakter og fem sikre stjerner til Hyundai IONIQ 6

Den meget omtalte IONIQ 6 har netop scoret topkarakter med de maksimale fem stjerner i den internationale sikkerhedstest Euro NCAP. Dermed indtager IONIQ 6 sin plads allerforrest i feltet over sikre biler i dens klasse – endda før den er lanceret. Sådan som det også er tilfældet for Årets Bil i Danmark 2022, IONIQ 5.

Lækkert design, tekniske features og attraktive priser er ikke meget værd, hvis ikke også sikkerheden er i top. Det er i hvert fald holdningen hos Hyundai, hvor sikkerheden for passagerer og medtrafikanter længe har været en topprioritet i udviklingen af nye bil-modeller.

IONIQ 6, som lanceres i Danmark i løbet af 2023, er naturligvis ingen undtagelse, og det er der netop kommet solide beviser for. For i den internationale sikkerhedstest Euro NCAP har IONIQ 6 netop opnået de maksimale 5 stjerner, hvilket sikrer den en plads blandt de mest sikre biler i dens klasse.

Og det er ikke første gang, at IONIQ leverer de højeste standarder, hvad angår sikkerhed. Senest var det Årets Bil i Danmark 2022, IONIQ 5, som fik topkarakterer i sikkerhedstesten, forklarer pressechef i Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby.

”Jeg er stolt af, at vi igen kan præsentere en højteknologisk elbil, hvor sikkerheden er helt i top og går hånd i hånd med innovativt design og stærke køreegenskaber. Interessen for IONIQ 6 er allerede stor – og det kan vi godt forstå, for her er der tale om en helt unik elbil,” siger Annegrethe Skovby.

Sikkerheden er i top
Resultatet fra testen viser, at IONIQ 6 er meget sikker, både når det kommer til kollisionssikkerhed, og når det handler om de mange features i bilen, der skal modvirke en ulykke. Fem stjerner er det ypperste kvalitetsstempel af nye bilers sikkerhedsstandard, og det er kun de sikreste biler på markedet, som kan mønstre de fem stjerner, siger Annegrethe Skovby.

I løbet af 2023 bliver IONIQ 6 tilgængelig i Danmark og med en rækkevidde på hele 614 km (WLTP) på én opladning og et energiforbrug på 13,9 kWh per 100 km, bliver IONIQ 6 blandt de mest energi-effektive elbiler på markedet.

Se Euro NCAP testresultat her: Official Hyundai IONIQ 6 2022 safety rating (euroncap.com)

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.

Kontakt

Annegrethe Skovby

Annegrethe Skovby

Pressekontakt PR & Event manager 42 14 11 59

Relateret materiale

Om os

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.
Som et topmoderne bilmærke står Hyundai for udvikling af innovative, stærke og veludstyrede biler til konkurrencedygtige priser. Derudover er vi i særlig grad kendt for vores enestående 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som KONA, TUCSON og Santa Fe, men også modeller som i10, i20 og i30 er populære hos danskerne. Med elbilen IONIQ 5 har Hyundai har taget hul på en ny epoke. IONIQ 6 er den seneste skud på stammen i IONIQ-familien. En banebrydende, elektrisk sedan med imponerende rækkevidde og hurtige ladetider. Det er ikke for sjov, at den er udnævnt som Årets Bil i Verden 2023 – nøjagtig ligesom IONIQ 5 blev året forinden. IONIQ 5 var starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter. Den næste i rækken bliverden store SUV, IONIQ 7. Den bliver IONIQ-familiens hidtil største bil – en fuldt elektrisk og avanceret SUV, som er designet ud fra konceptbilen 'SEVEN', som blev præsenteret på AutoMobility LA i november 2021.

Hyundai Danmark
Korsvej 1
6000 Kolding
Danmark