Pressemeddelelse -

Icelandair øger antal afgange til Florida

Icelandair fordobler antal afgange til Tampa, Florida fra to til fire ugentlige og øger samtidig til daglige afgange til Orlando fra efteråret 2018.

2018 bliver et hektisk år for Icelandair: Udover de fem nye amerikanske destinationer, som åbner i maj og juni, fordobles altså også antal afgange til Tampa i solskinsstaten fra efteråret 2018 når ruten genoptages efter sommerpause ligesom der bliver daglige afgange til Orlando.

Turen over Atlanten er tirsdag, onsdag, fredag og søndag. Retur fra Tampa og omegns kridhvide sandstrande er mandag, onsdag, torsdag og lørdag. Rejsetid fra Keflavik til Tampa Bay er ca 7 timer og med et kort flyskifte i Kefllavik, Island er det nemt og bekvemt. Med de kommende daglige afgange til Orlando er der gode muligheder for at kombinere de to destinationer. 

Man kan også inddrage en tredje destination på rejsen ved at vælge en Icelandair Stopover og opleve Island i op til syv dage på vej til og fra Nordamerika og uden ekstra billetomkostninger.

Icelandair har været på vingerne siden 1937 og har således været flyvende i mere end 80 år. Selskabet er pioner inden for luftfart, er i stadig vækst og supplerer den eksisterende flyflåde med nye fly i 2018. Icelandair tilbyder alle sine passagerer over 600 timers individuel in-flight entertainment og gate-to-gate wi-fi på alle ruter. Icelandair har 23 nordamerikanske destinationer: 18 i USA og 5 i Canada. 

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • icelandair stopover
  • orlando
  • tampa bay
  • florida
  • stopover
  • rejser til island
  • icelandair
  • flyselskab
  • rejser til usa

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attraktivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kontakt

Lea Gestsdóttir Gayet

Pressekontakt Communication Manager +45 33 70 22 00/ +354 5050 300

Relateret materiale