Pressemeddelelse -

Icelandair og JetBlue tilbyder med sit nye partnerskab rejsemål i USA og fly til Caribien

Islands førende flyselskab Icelandair og det amerikanske flyselskab JetBlue meddelte ved en ceremoni i New York, at de har indgået et Interline-partnerskab. Samarbejdet mellem de to flyselskaber betyder, at rejsende fra Skandinavien og resten af Europa får adgang til JetBlues mange destinationer i USA og Caribien. Amerikanske rejsende får omvendt adgang til Icelandairs mange destinationer i Europa via mellemlandinger på Island.

Det nye samarbejde betyder, at det er nok at bestille én enkelt billet, når man flyver med Icelandair og JetBlue, og bagagen overføres automatisk mellem de to flyselskaber. Fra og med denne uge kan alle kunder booke fly hos JetBlue-Icelandair via rejsebureauer, på nettet eller via Icelandairs kundecenter.

Via flyforbindelser i Nord- og Mellemamerika kan Icelandairs kunder nyde godt af JetBlues førsteklasses kundeservice på flyafgange til talrige destinationer, såsom Chicago, Denver, Fort Lauderdale i Florida, Las Vegas, Los Angeles og San Juan i Puerto Rico. JetBlue er det største indenrigsflyselskab i Boston og New York/JFK. JetBlue tilbyder fly med lædersæder, god benplads, underholdningsskærm ved hvert sæde og ubegrænset adgang til snacks og forfriskninger.

Icelandair tilbyder tre forskellige serviceniveauer med bl.a. nyinstallerede lædersæder, personligt underholdningssystem ved hvert sæde og direkte fly til Islands populære hovedstad Reykjavik via Boston, New York/JFK og Washington/Dulles. Icelandair udvider antallet af fly fra Boston og New York/JFK til Reykjavik til to daglige afgange fra og med den 1. juli 2011. For at tilpasse sig JetBlues forbindelser endnu mere vil Icelandair desuden indføre direkte fly fra Washington/Dulles til Reykjavik fra og med den 17. maj 2011.

Fra sin base på Island tilbyder Icelandair direkte fly til destinationer i Skandinavien, såsom Billund og København i Danmark, Bergen og Oslo i Norge, Göteborg og Stockholm i Sverige, Helsinki i Finland samt andre populære steder i Europa, heriblandt Amsterdam, Glasgow, London og Paris. Passagerer i transit på vej over Atlanten kan desuden overnatte på det smukke og spændende Island uden ekstra udgifter til fly.

“Icelandair og JetBlue har mange fælles værdier, og begge sætter kundens oplevelse i forreste række”, siger Icelandairs Senior Vice President of Sales and Marketing, Helgi Mar Bjorgvinsson. “Vores veltilrettelagte netværk fra New York, Boston og Washington D.C. og vores fælles syn på kundeservice gør dette til et naturligt partnerskab. Sammen åbner vi op for en hel verden af muligheder for rejsende, der er på vej fra USA og Caribien til Island, Skandinavien og det europæiske fastland. Vi ser frem til at samarbejde og yderligere styrke vores bånd i fremtiden.”

“Vi er glade for at kunne byde Icelandair velkommen til JetBlues netværk som det tiende flyselskab, vi samarbejder med”, siger JetBlues director of airline partnerships, Scott Resnick. “Med sin førsteklasses service, sit bekvemme underholdningssystem og et imponerende netværk af destinationer i Skandinavien og hele Europa kommer partnerskabet med Icelandair til at give flypassagererne mange fordele.”

For mere information, gå til www.icelandair.dk.

Kontakt

Karen Østerbye
PR and Marketing Project Manager
Icelandair Scandinavia
Tlf. 0045 33 70 22 00
E-mail: karen@icelandair.is

Emner

  • Rejser

Kategorier

  • helgi mar bjorgvinsson
  • mellemlandinger island
  • rejser til caribien
  • jetblue
  • icelandair

Icelandair is a leading airline offering flights to and from Iceland, and an attractive option for cross-Atlantic flights. Icelandair provides safe, reliable flights and exceptional service on flights to metropolitan areas on both sides of the Atlantic.

The airline operates out of Iceland, and uses the country's geographical location mid-way between America and Europe, as an opportunity to build an ever-growing network of international routes with Iceland as a hub. 

Icelandair is a part of Icelandair Group.

Kontakt