Pressemeddelelse -
Spænder ben for containertyve
Hos If Skadeforsikring har man længe ønsket at sætte en stopper for containerindbrud, så da muligheden for et samarbejde med sikkerhedsfirmaet Birepo opstod, slog man til. Birepo har udviklet en patenteret containerbom, som i modsætning til almindelige låse er monteret på indersiden af containeren og dermed er svært tilgængelig for tyve.
”Vi har endnu til gode at se Birepo-bommen brudt op” udtaler Peter Rasmussen, skadeinspektør hos If Skadeforsikring. Af samme årsag anbefaler If deres kunder at installere bommen, som de kan købe til en favorabel pris via If-Birepo samarbejdet.
Indbrud kan få store konsekvenser
For håndværkere kan det blive endog meget dyrt at blive udsat for containerindbrud. ”Håndværkere opbevarer typisk deres håndværktøj og småmaskiner, samt dyrere materialer i containere. Et opbrud og tyveri af håndværktøj rammer typisk driften, da de må direkte ud og genkøbe for at kunne udføre arbejdet. Der går let en halv til en hel dag med det, afhængig af omfanget” udtaler Peter Rasmussen, If.
Det er ikke altid kun virksomhedens egne ting, der bliver stjålet, men også ting, der opbevares for andre. Det kan fx være vinter- og sommerdæk, som opmagasineres for privatbilister hos autoværksteder. Skaden begrænser sig dermed ikke kun til genanskaffelse af stjålne ting – det indebærer også en hel del administration og besvær at få overblik over skadens omfang.
Problemerne og udfordringerne er senest – men ikke mindst – kommet ind under huden på en af landets største entreprenører, Munck A/S. Fænomenet tyveri fra containere er noget, de har haft udfordringer med før; niveauet er blot intensiveret. Som projektleder Claus Brixudtaler: ”Vi har nu flere gange oplevet at miste ejendele fra egne containere, og det påvirker dagligdagen i mere end én forstand – vi mangler de stjålne enheder og kan ikke udføre opgaver som planlagt. Det koster tid og penge og forsinker processen i stor stil. Efter vi har erhvervet og monteret indvendige containerbomme fra Birepo, har det løst problemet”.
Emner
- Byggeri, maskiner
Kategorier
- container
- indbrud
- opbrud
- lås
- bom
- håndværkere
- værktøj
- vinterdæk
- autovæksted
- forsikring
Kort om If
If tilbyder skadeforsikringer til kunder på nationale markeder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum og Rusland. Desuden tilbyder vi service til nordiske kunder med international virksomhed via filialkontorer og via netværk.
If er Nordens førende skadeforsikringsselskab med 3,6 millioner kunder. I 2010 var vores bruttopræmieindtægt 37 milliarder svenske kroner. If ejes af finske Sampo, og koncernen har ca. 6.300 ansatte.