Gå til indhold
Ifö Spira toilet
Ifö Spira toilet

Pressemeddelelse -

Stilrent toilet bekæmper snavs og skidt

Det er et velkendt faktum, at de færreste nyder at gøre rent. Det gælder især, når det kommer til rengøring af toilettet. Derfor lancerer Geberit nu en ny Ifö toiletserie, som forener skandinavisk minimalisme med løsninger, der fremmer hygiejnen og går til kamp mod snavs og skidt.

De fleste kan komme på en lang række af ting, de hellere vil bruge tiden på end at gøre toilettet rent. Som producent af badeværelsesmøbler og toiletter har Geberit taget opgaven med at begrænse rengøringen på sig og bidrager nu til, at vi kan tilbringe kortere tid med klud og skurebørste i hånden på badeværelset.

Løsningen kommer i form af de nye Ifö Spira toiletter, der er designet af den danske arkitekt Knud Holscher, med inspiration fra den skandinaviske natur og organiske minimalisme. Samtidig har Geberit udtænkt en række funktionelle løsninger, der fremmer hygiejnen og gør rengøringen nemmere.

”Design handler ikke kun om overflade. Hvis man vil skabe godt design, har det indre lige så stor betydning som det ydre. Det gælder især på badeværelset, hvor hygiejne og nem rengøring har enormt stor betydning. Ingen gider jo gøre rent, og det er vores opgave at designe produkter, der holder snavset på afstand,” siger Jacob Justesen, Nordic Product Manager hos Geberit.

Ingen kanter til snavs

De fleste klassiske toiletter har en lukket skyllekant rundt i toppen af kummen, men med det nye Ifö Spira toilet gør Geberit op med den idé. Skyllekanten er nemlig helt væk i toilettet, der er udarbejdet i ét sammenhængende stykke. Dermed er der ingen kanter, som snavs og kalk kan sætte sig fast i, og det gør rengøringen meget nemmere.

”Toilettet har et elegant design helt uden kanter. Når der ikke er kanter, er der ingen steder, bakterier og snavs kan sætte sig, og det giver en markant bedre hygiejne. Samtidig giver det et flot organisk udtryk,” fortæller Jacob Justesen.

Også godt for miljøet

Ifö Spira toilettet er beklædt med den innovative Ifö Clean glasur. Den rengøringsvenlige glasur lukker de mikroskopiske porrer i porcelænet og gør overfladen hård og glat. Det kantfri toilet og den innovative glasur resulterer tilsammen i et minimalt rengøringsbehov, og på den måde skåner Ifö Spira toilettet også miljøet for unødvendige rengøringsmidler.

Toiletskålen er specielt udviklet med en patenteret skylleteknik, som gør det muligt at skylle effektivt med meget små mængder vand. Toilettet leveres som standard med et sparreskyl på 2/4 liter vand, men ved behov kan skyllet nemt ændres til 3/6 liter. Så bliver det ikke nemmere at spare på vandet.

Foto: Med det nye Ifö Spira toilet gør Geberit op med idéen om en skyllekant, og resultatet er et stilrent toilet med bedre hygiejne, som er nemmere at gøre rent.

Yderligere oplysninger:

Vedr. produkter: Karin Busk Thygesen, Geberit, tlf. 86 74 10 86, mail karin.buskthygesen@geberit.dk

Emner


Ifö er en del af Geberit Gruppen, der har aktiviteter verden over og er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi- og badeværelseskeramiksektorerne.

Produktionskapaciteten omfatter 29 produktionsanlæg, hvoraf de 6 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Geberit har mere end 12.000 medarbejdere i over 50 lande og genererede en nettoomsætning på 3,1 mia. CHF i 2019. Geberit er børsnoteret på SIX Swiss Exchange siden 1999. Geberit har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Der er omkring 50 ansatte i Geberit i Danmark.

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & Kommunikationsrådgiver +45 28 58 80 76
Nina Slothuus

Nina Slothuus

Pressekontakt Head of Marketing Danmark +45 24 44 34 93

Caroline Cecile Olesen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver PR 22257976

Ifö, Inspireret af naturen

Ifö er et af de ældste og mest populære brands på danskernes badeværelser med et bredt sortiment af toiletter, håndvaske, møbler og bruseløsninger. Produkterne er produceret i Sverige, hvor Ifö har arbejdet med badeværelser i over 80 år. Ifö er en del af Geberit Group, som er markedsleder inden for sanitetsprodukter i Europa.

Ifö
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum