Pressemeddelelse -

Ikano Bolig sætter gang i byggeriet af boligprojekt i Greve

Ikano Bolig sætter gang i byggeriet af anden etape af rækkehuse i Tværhøjgård på Skovbo Allé i Greve. I alt bliver der bygget 30 rækkehuse i anden etape, hvor de første huse vil stå klar til indflytning i starten af det nye år.

Ikano Bolig, som er en del af Ikano Gruppen, er gået i gang med byggeriet af anden etape i Tværhøjgård i Greve, hvor der bygges 1- og 2-plans rækkehuse.

”Det kan ligne et sats midt i en turbulent tid med usikre fremtidsudsigter. Men vi mener, at vi – som en af de virksomheder, der har den økonomiske styrke til at gøre det – bør holde gang i beskæftigelsen og markedet i lokalområdet. Efter succesen med etape 1, føler vi os overbevist om, at der også i fremtiden vil være stor efterspørgsel på boliger, hvor der er plads til, at folk kan nyde naturen og fællesskabet i trygge rammer. Derfor er det et naturligt valg at holde gang i byggeriet i Tværhøjgård i Greve, så flere kan flytte ind, og der kan komme mere liv i området,” siger René Brandt, der er administrerende direktør hos Ikano Bolig.

Det første boligprojekt i Tværhøjgård er ved at tage form, og de første beboere er allerede flyttet ind de nye rækkehuse, og vi kan allerede se, at vores arbejde med at facilitere det gode liv og naboskab har båret frugt. Der er ligeledes ved at blive etableret parkeringspladser og stisystemer.

Nærvær, fællesskab og godt naboskab

Boligprojektet i Greve er født ud af Ikano Boligs strategi om at kunne tilbyde godt beliggende boliger i Storkøbenhavnsområdet til helt almindelige mennesker og til en pris, de fleste har råd til at betale.

”Vi arbejder for, at det skal blive økonomisk muligt for endnu flere danskere at flytte ind i attraktive boligområder, som Tværhøjgård i Greve, hvor vi både byder på huse af høj kvalitet og trygge nabofællesskaber i området. Et godt hjem handler ikke kun om livet inde i husene, men også om nærvær og livet omkring dem. Vi ønsker at gøre hverdagen lettere for vores købere og bidrage til udviklingen af lokalsamfundet i Greve,” siger René Brandt.

Boligområdet i Tværhøjgård får blandt andet et fælles Bydelshus, som skal understøtte det sociale liv, hvor der blandt andet kan arrangeres fællesspisninger. Bydelshuset ved Skovbo Allé vil stå klar i starten af 2021.

For yderligere information, kontakt: Kommunikations- og marketingchef, Magdalena Misiak, 23 67 55 42, magdalena.misiak@ikanobolig.dk

Fakta om boligprojektet i Greve:

Boligprojektet ved Skovbo Allé kommer til at bestå af 230 1- og 2-plans rækkehuse på mellem 90 og 125 m2. Indretningen sker i samarbejde med IKEA, som skal bidrage til, at alle kvadrat- og kubikmeter bliver udnyttet bedst muligt.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • ikea
  • storkøbenhavn
  • boligprojekt
  • ikano bolig
  • nærværshus
  • greve
  • byggestart
  • bolig

Om Ikano Bolig:

Ikano Bolig er en del af Ikano Gruppen. Vi udvikler funktionelle og kubiksmarte boliger, der danner rammerne for det gode liv. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. I vores boligområder ønsker vi at bringe mennesker sammen, og derfor bygger vi bydelshuset Nærvær, hvor man kan mødes med sine naboer og andre i lokalområdet. Læs mere på www.ikanobolig.dk

Kontakt

Magdalena Misiak

Pressekontakt Kommunikations- og marketingchef +45 23675542

Relateret materiale