Pressemeddelelse -

ILVA overtager igen bolighuset på Bornholm

Fra d. 1. november i år bliver ILVA Rønne igen drevet af ILVAs hovedkontor i Sabro ved Aarhus. Det sker i forbindelse med at nuværende ejer, Ernst Madsen, ønsker at gå ned i tid og sammen med sønnen Ricky Madsen fokusere mere på andre forretningsområder.

Samarbejdet fortsætter

Selvom ILVA i Rønne fra efteråret vil blive centralt styret fra hovedkontoret, så fortsætter det gode samarbejde i mellem koncernen og Ernst og Ricky Madsen.

”Vi har været utroligt glade for vores samarbejde med Ernst og Ricky, og vi forventer fortsat et godt samarbejde efter overdragelse af ILVA bolighuset. Vi kommer til at samarbejde omkring større indretningsløsninger, hvor ILVA som bolighus med et bredt sortiment af møbler og boligindretning til hjemmet og Ernst og Rickys ekspertise på køkkener og gulve i form af HTH samt Garant Gulve, kan supplere hinanden”, udtaler Rami Jensen, administrerende direktør hos ILVA.

Større udvalg i Rønne

Alle ILVA bolighuse drives under samme koncept og med samme store udvalg. Kunderne kan derudover forvente et større udvalg i ILVA Rønne, selvom det nu skifter ejer.

”Vores kunder vil ikke mærke den store forskel, når ILVAs hovedkontor igen overtager den overordnede drift af bolighuset. Bolighuset vil dog have et større sortiment, som kunderne vil få glæde af. Jeg er rigtig glad for stadig at være en del af bolighuset på Åkirkebyvej, og ser samtidig også frem til at kunne øge mit fokus på andre forretningsområder sammen med Ricky, ” udtaler ejer Ernst Madsen.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Bornholms Regionskommune

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 900 medarbejdere, 42 bolighuse i Danmark, 8 i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre samt for IDdesign Franchise. ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156