Pressemeddelelse -

ILVA åbner nyt bolighus i Køge

På lørdag den 17. august åbner ILVA et nyt bolighus på Gl. Lyngvej i Køge. Allerede fra kl. 8.30 serveres der kaffe og croissanter til de morgenfriske kunder og kl. 9.00 åbner dørene til bolighuset, som er fyldt med masser af inspiration og gode åbningstilbud.

Ny og spændende indretning

”Vi glæder os til at tage imod kunderne i det nye bolighus, som er indrettet efter vores helt nye og inspirerende indretningskoncept”, siger kædedirektør Martin Hallund.

Det bedste fra ILVA og IDEmøbler

I september måned sidste år tog ledelsen for ILVA og IDEmøbler en beslutning om at slå de to møbelkæder sammen og dermed tilbyde kunderne Danmarks største sortiment med det bedste fra begge kæder. 

”Butikken ændrer i forbindelse med åbningen navn fra IDEmøbler til ILVA, og jeg glæder mig sammen med personalet til at vise kunderne det færdige resultat”, siger kædedirektør Martin Hallund.

Kunderne vil fortsat opleve det samme store sortiment, men udvalget der præsenteres og måden det præsenteres på vil være anderledes i det nye ILVA bolighus.

Masser af gode åbningstilbud

”Bolighuset åbner med en masse gode tilbud, som varer weekenden over, så vi håber på en masse besøgende”, afslutter kædedirektør Martin Hallund.

For yderligere information kontaktes kædedirektør, Martin Hallund på 5218 3577.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156