Pressemeddelelse -

ILVA Slagelse under omfattende ombygning

Det er specielle tider, i sær for de mange fysiske butikker og varehuse, som må holde lukket grundet de nuværende restriktioner. ILVA I Slagelse benytter nedlukningen til at foretage en større ombygning af bolighuset. Planen er at bolighuset kommer til at stå ekstra skarpt med nye, inspirerende indretningsstudier, hvor kunderne kan søge masser af inspiration til deres boligindretning.

”Vi er rigtig begejstrede for denne ombygning og glæder os til at kunne vise det færdige resultat frem til vores kunder. ILVAs nye forårs- og sommerkollektion er også lige på trapperne, så der bliver virkelig en masse spændende nyt at vise frem, når vi engang åbner igen,” udtaler Nikolaj Gregersen, butikschef i ILVA Slagelse.

I mens bolighuset er nedlukket er det stadig muligt at købe møbler på ilva.dk og afhente dem i bolighuset. ”Det er vigtigt for os, at vi stadig kan bevare kontakten til vores kunder, og vi gør hvad vi kan for at yde den samme service, selvom vi ikke holder åbent. Derfor er vi også glade for at kunne tilbyde vejledning på både telefon og chat,” siger Nikolaj.

Desuden har bolighuset måtte tænke kreativt for at få solgt ud af deres udstillingsmodeller. Derfor kan kunder lige nu finde møbler på DBA til super skarpe priser for at gøre plads til ombygningen.

Når bolighuset står helt klar, vil det blive fejret med en kæmpe genåbningsfest.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Sjælland

ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem. Med ca. 900 medarbejdere, 42 bolighuse i Danmark, 8 i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre samt for IDdesign Franchise. ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156

Relateret materiale