Pressemeddelelse -

Professor på ITU Søren Lauesen og Implement samarbejder

Implement Consulting Group har indgået et samarbejde med professor på IT-Universitetet Søren Lauesen om faglig udvikling og erfaringsdeling inden for kravspecifikation og selektion 
på store it-projekter.

Samarbejdet er en naturlig følge af, at Implement bliver brugt som sparringspartner omkring valg af it-løsninger og hele tiden forsøger fagligt at udvikle sin rådgivning på dette område. ”Når vi alligevel hjælper vores kunder med at planlægge og gennemføre it-bårede strategiske forandringer, er det kun naturligt, at vi også påtager os et ansvar for at sikre, at de nyeste metoder benyttes, samt analyser og erfaringer fra andre projekter høstes. Vi ser gerne, at vi bedst muligt understøtter de forretningsmæssige målsætninger, kunden sætter sig, og som er grunden til, at de gennemfører forandringen”, siger Jørgen Østergaard Langebek fra Implement.

Søren Lauesen har via sit omfattende arbejde inden for kravspecifikation og selektion af it-løsninger etableret sig som en international kapacitet på området. Bl.a. er Søren Lauesen ophavsmand til SL-07, der er tæt på at være en de-facto-standard for udformningen af ”den eksemplariske kravspecifikation”, som især bruges meget i forbindelse med offentlige it-projekter.

Formålet med samarbejdet går begge veje. Implement udbygger viden og dybe fagkompetencer inden for et område, der ofte er afgørende for, om et strategisk forandringsprojekt realiserer sine forretningsmæssige målsætninger. Søren Lauesen kommer til at deltage i projekter, hvor Implements implementeringsprincipper og meget høje grad af kundeinvolvering danner grundlag for yderligere udbygning af metoder og erfaringsgrundlag inden for brugergrænseflader, brugerinvolvering og projektagilitet.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte Jørgen Østergaard Langebek (jol@implement.dk
+45 2338 0024), hvis du vil vide mere om samarbejdet med Søren Lauesen eller om Implements kompetencer inden for IT Management.

Læs mere om Implements kompetencer inden for Systemanskaffelse & sourcing 
Læs mere om Søren Lauesen på hans website http://www.itu.dk/people/slauesen

Related links

Emner

  • Arbejdsmiljø

Kategorier

  • Implementconsulting
  • kravspecifikation
  • samarbejde
  • danmark
  • strategi
  • konsulentvirksomhed

Om Implement

Vores ambition er at være den bedste konsulentvirksomhed til at støtte organisationer i gennemførelsen af strategiske forandringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Træf de rigtige beslutninger i forbindelse med store it-investeringer

    Træf de rigtige beslutninger i forbindelse med store it-investeringer Via et samarbejde med Technology Evaluation Center introducerer Implement Consulting Group en gennemprøvet metode til evaluering af software til sine skandinaviske kunder. Metoden sikrer et valg af den it-løsning, der bedst muligt, og til den lavest mulige pris understøtter kundernes strategiske målsætninger.