Gå til indhold
Interface er nu certificeret som en CO2-neutral virksomhed

Pressemeddelelse -

Interface er nu certificeret som en CO2-neutral virksomhed

Som førende inden for miljø og bæredygtig produktion er vi den første virksomhed i gulvindustrien, der kan hævde at være CO2-neutral i hele vores globale drift.

København, 22.09.2022

Interface, med kontorer og produktion over hele verden, kan i dag, som en global leder inden for miljømæssig og bæredygtig gulvproduktion, annoncere, at de er tredjepartscertificerede som en CO2-neutral virksomhed. Denne præstation er et resultat af virksomhedens ambitiøse engagement i klimaet og miljøet.

Interface er en CO2-neutral virksomhed i henhold til PAS 2060, den førende internationale standard for måling af CO2-neutralitet skabt af British Standards Institution (BSI).

For at opnå dette har Interface gjort et stort arbejde for at tilpasse sine fabrikker, produkter og distribution til drastisk at reducere udledningen af kuldioxid. I dag er klimakompensation nødvendig for at balancere de udledninger, som Interface endnu ikke er lykkedes med at komme af med, og målet er på sigt slet ikke at skulle kompensere for klimaet.

"Nu er alt, hvad vi gør, alle dele af vores forretning CO2-neutral," sagde Laurel Hurd, CEO for Interface. "Vi har arbejdet hårdt på at dekarbonisere vores forretning, og ved hjælp af flere nye innovationer har vi nu produktet med laveste CO2-fodaftryk på markedet fra "Cradle to Gate", før vi overhovedet klimakompenserede."

Hurd fortsætter, "Vi er utrolig stolte af denne præstation, og rejsen slutter ikke her. Vi vil fortsætte med at reducere vores kuldioxidemissioner og derefter opveje reduktioner af drivhusgasemissioner, indtil dette ikke længere er nødvendigt."

Interface mener, at den eneste måde at vise på, at man mener sine miljøforpligtelser seriøst, er at teste sine klimamål i forhold til strenge internationalt anerkendte kriterier. Virksomheden fik testet sin drift af en tredjepart i forhold til reglerne i PAS 2060 for 2021 for at sikre, at de nåede målet om at være fuldstændig CO2-neutral. Interface planlægger at gennemføre en årlig gennemgang for at opretholde sin certificering.

"For at blive en Co2-negativ virksomhed i 2040 skal vi først lagre mere kulstof, end vi udleder, uden at skulle kompensere for klimaet," fortsætter Hurd. "Undervejs fortsætter vi med at ændre den måde, vi fremstiller gulve på og samarbejder med vores leverandører for yderligere at reducere Scope 3-emissioner. Vi fortsætter med at opfordre andre virksomheder til at deltage i indsatsen for at reducere den globale opvarmning og skabe et sundt klima for alle. Hvis Interface kan gøre det, kan enhver virksomhed”

Related links

Emner


Interface er en førende global spiller på markedet for miljøvenlige, professionelle gulvløsninger. Vi tilbyder et stort udvalg af tekstilfliser, vinylfliser (LVT) og gummigulve. Takket være vores alsidige produktgrupper er vi aktive inden for flere forskellige segmenter såsom: kontorer, hospitaler, ældrepleje, uddannelse, transport, industri mv.

Kontakt

Sofie Philipsson

Sofie Philipsson

Pressekontakt Trade Marketing Manager Nordics & Baltics +46 73 310 86 58

Velkommen til Interface!

Interface er en førende global spiller på markedet for miljøvenlige, professionelle gulvløsninger. Vi tilbyder et stort udvalg af tekstilfliser, vinylfliser (LVT) og gummigulve. Takket være vores alsidige produktgrupper er vi aktive inden for flere forskellige segmenter såsom: kontorer, hospitaler, ældrepleje, uddannelse, transport, industri mv.

Interface
Valby Langgade 7B
2500 Valby
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum