Press release -
Internet Pioner Award: Hvem er Danmarks internetpioner nr.1?
Der er åbent for nomineringer til Internet Pioner Awards, der kårer de danskere, der har eller har haft størst indflydelse på internettet. Awardshowet finder sted under Internet Week Denmark, og her uddeles prisen inden for tre kategorier af juryen bestående af blandt andre Christiane Vejlø, Preben Mejer og Anders Høegh Nissen.
Internet Week Denmark står bag Internet Pioner Awards, der under et festligt awardshow 30. april i Ridehuset vil hylde de danskere, der har eller har haft indflydelse på den måde, vi i Danmark bruger internettet. Inden for de tre kategorier Teknologi, Services og applikationer samt Rethink uddeles priser til en dansker, udenlandsdansker eller herboende udlænding, der har været med til at gøre en forskel online, og hvis ideer har forbedret eller fremmet vores brug af internettet.
Alle kan nominere
Internet Week
Denmark tager lige nu mod nomineringer på hjemmesiden, og formand for juryen og indehaver af rådgivningsvirksomheden MetaDeveloper
Aino Vonge Corry håber, at se rigtig mange nomineringer.
– Alle kan nominere kandidater, og det håber jeg, at rigtig mange vil benytte sig af. Ud over at de selvfølgelig skal passe ind i en af de tre kategorier, er der ingen regler for, hvem der kan nomineres. Det kan være alt fra dem, der var med til at udbrede internettet i Danmark for 20-25 år siden, til skaberne af en vigtig og spændende applikation og til dem, der sidder og tænker fremtidens tanker lige nu, siger Aino Vonge Corry og nævner iværksætterikon og Jubii-stifter Martin Thorborg, grundlægger af Skype Janus Friis og stifter af flere teleselskaber Frank Rasmussen som eksempler på kandidater, der allerede er nominerede.
Jury med fingeren på pulsen
Juryen, der skal
uddele pionerpriserne, består af fire internetpersonligheder, der alle har
fingeren på pulsen og spiller en rolle på internettet:
- Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og
direktør i Elektronista
- Anders Høeg Nissen, vært og journalist, Harddisken,
DR P1
- Preben Mejer, medlem af tænketanken Radr og medstifter af InnovationLab
- Aino Vonge Corry, formand for juryen og
indehaver af MetaDeveloper
Anders Høegh Nissen: Vigtige folk bag
kulisserne
Vært og journalist
på P1’s Harddisken og jurymedlem Anders Høegh Nissen synes, det er vigtigt at
få internetpionererne frem i lyset:
– Jeg synes faktisk, at det er vigtigt at pege på nogle af pionererne bag internettet. Man har en tendens til at falde over det nyeste. Men der har stået vigtige folk bag kulisserne, hvor vi ikke har tænkt så meget over deres betydning. Det her er en mulighed for at give et kæmpe cadeau til dem, der normalt ikke er i søgelyset, men som har spillet en stor rolle, siger han.
Preben Mejer: Der skal også ses fremad
Jurymedlem og it-ekspert
Preben Mejer understreger dog vigtigheden af, at der også bliver set fremad i
nomineringer til Internet Pioner Awards:
– Med awarden kan vi sætte fokus på det allerbedste ved internettet – nemlig hele iværksætter-elementet i det. Jeg håber, at folk henter inspiration i de ting og de mennesker, som har været med til at starte nye og spændende internet-tiltag og produkter. Jeg håber, at prisen kan være med til at gøre folk opmærksomme på det iværksætteri og de mange spændende muligheder, som nettet rummer. Og så håber jeg, at folk med deres nomineringer vil kigge fremad mod inspiration til nye spændende muligheder og ikke kun nominere i et historisk perspektiv, siger Preben Mejer.
Internet Pioner Awards uddeles i tre forskellige kategorier:
Teknologi
Et teknologisk gennembrud, som har haft væsentlig betydning for
anvendeligheden og brugen af internettet.
Services
og applikationer
En
applikation eller service, som har fået flere folk til at bruge internettet
eller har fået dem til at bruge nettet på en ny måde.
Rethink –
i samarbejde med Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad
En idé, som har ført til, at nettet er blevet brugt til ikke-kommercielle
formål inden for bæredygtighed, demokrati, borgerskab og mangfoldighed.
Om samarbejdet mellem Aarhus 2017 og Internet Week Denmark siger programdirektør fra Aarhus 2017 Gitte Just:
– Aarhus 2017 vil gerne sætte sit aftryk, tænke langsigtet og sætte varige spor med nogle ting, der kan bestå efter 2017. I det lys er Rethink-prisen rigtig spændende. Nogen har skabt noget, som har gjort livet lettere og bedre. Bag udviklingen af internettet har der stået nogle designere eller folk med krøllede hjerne, der har vendt tingene på hovedet. Det er kultur på bredeste klinge.
Fakta om Internet Pioner Awards
Kandidater kan
nomineres på www.internetweekdenmark.com ved at udfylde følgende oplysninger:
- Kandidatens navn eller firmanavn
- Link til en side med information om kandidaten
- Den relevante kategori
- Begrundelse for nomineringen
- Gerne et billed af kandidaten (ikke påkrævet)
- Dit navn og e-mail
Internet Pioner Awards bliver afholdt onsdag den 30. april i Ridehuset i Aarhus kl. 19. Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard vil byde velkommen, Preben Mejer vil holde en festtale, og herefter uddeles priserne kun afbrudt af livemusik.
Related links
Topics
- Computers, computer technology, software
Categories
- forretningsudvikling
- økonomi
- uddannelse
- regional udvikling
- kultur
- internet
- festival
- digitalization
- digitalisering
- business
(Danish) Om Internet Week Denmark
Styregruppen bag Internet Week Denmark består af Business Region Aarhus, Creuna og Aarhus Kommune.
For yderligere oplysninger om Internet Week Denmark, kontakt venligst projektleder Mai Skou Wihlborg på 40 51 68 83 eller via mai@internetweekdenmark.com.
⎯ Se video
med projektleder Mai Skou Wihlborg: kortlink.dk/dqdy
Mai Skou Wihlborg, oct. 30, 2013. Internet Week Denmark (presentation 1) from mai skou wihlborg on Vimeo.
⎯ Se video
med borgmester Jacob Bundsgaard: kortlink.dk/dqe2
Aarhus Mayor Jacob Bundsgaard about Internet Week Denmark from Seismonaut on Vimeo.
Find os på:
⎯ Twitter: twitter.com/internetweekdk
⎯ Facebook: facebook.com/internetweekdenmark
⎯ LinkedIn: linkedin.com/groups/Internet-Week-Denmark-7419093
⎯ Flickr: flickr.com/photos/internetweekdenmark/
Læs mere, og tilmeld dig vores nyhedsbrev på internetweekdenmark.com.