Gå til indhold
Alle syge danskere skal have en personlig rådgiver

Pressemeddelelse -

Alle syge danskere skal have en personlig rådgiver

Hvis vi skal skabe et sundhedsvæsen, der rent faktisk har fokus på den enkelte borgers sundhed, skal man i langt højere grad tilbyde hjælp til de syge – både personligt og digitalt.

Det danske sundhedsværen er en kompleks størrelse, og det kan være svært for den enkelte patient at holde styr på alle aktørerne.

Alt for ofte oplever patienterne, at afdelinger ikke taler med hinanden, at forløb ikke er tænkt sammen, og at pårørende ikke bliver inddraget.

”Alle, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet, ved, at det kan være en kamp mod vindmøller. For vi har desværre på mange måder skabt et mangehovedet monster, hvor de enkelte enheder ikke taler sammen, hvilket går ud over patienterne,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Én ansvarlig for patientens fulde forløb

Der er gode initiativer på vej, der skal gentænke styringen af sundhedsvæsenet og sikre en mere sammenhængende sundhedsrejse for patienterne. Men det kan blive en langsigtet strategi, som først kommer patienterne til gode om mange år.

IT-Branchen anbefaler derfor, at man allerede nu sikrer, at sammenhængen i sundhedsvæsenet understøttes med målrettet vejledning og kommunikation til patienterne.

Det har regionerne også erkendt, og i forbindelse med regionernes økonomiaftale for 2018 er det blevet besluttet, at alle relevante patienter skal have en patientansvarlig læge inden udgangen af 2019.

Det mener, IT-Branchen dog ikke er godt nok.

”Sundhed handler om mere end bare det, der sker på sygehuset. Vi skal sørge for, at den patientansvarlige også tager ansvar for f. eks. genoptræning, brug af støttegrupper og telemedicinsk behandling. Ellers ender patienten igen med et fragmenteret behandlingsforløb,” udtaler Birgitte Hass.

IT-Branchen anbefaler, at den patientansvarlige skal have det fulde ansvar for hele patientens forløb, og at der åbnes op for, at ansvaret også kan varetages af private aktører.

Fælles online overblik hjælper patienten

Vi kan også komme rigtig langt ved at stille digitale værktøjer til rådighed for patienterne, så man i langt højere grad kan sikre en god dialog mellem den enkelte borger og sundhedsvæsenet.

”Langt de fleste patienterne vil gerne tage ansvar for deres egen sundhed, men har svært ved det, fordi de ikke kan finde hoved og hale i deres patientforløb. Vi skal derfor have skabt nogle samarbejdsplatforme, hvor patienterne nemt kan få et samlet overblik over deres forløb, aftaler og kommunikation,” fortæller Birgitte Hass.

IT-Branchen anbefaler, at der udvikles en eller flere samarbejdsplatforme, hvor man bl. a. kan få:

  • Overblik over egne sundhedsdata inkl. prøvesvar og journaler
  • Fælles kalender med alle aftaler, mulighed for online booking og ændring af tider
  • Track & trace-modul, så man kan se, hvor man er i et behandlingsforløb
  • Medicinkort
  • Styring af hvem der har adgang til ens sundhedsdata

Samarbejdsplatformen bør derudover også kunne understøtte netværk for ”patienter-som-en-selv”, så f. eks. diabetespatienter kan søge hjælp og støtte hos hinanden samt have brugeranmeldelser af læger og sundhedssteder, som man f. eks. ser det på Trustpilot.

Vision for Danmarks Sundhedsvæsen 2025

IT-Branchen har netop offentliggjort sin vision for, hvordan et fremtidigt dansk sundhedsvæsen skal se ud.

Her kan du læse visionen: Danmarks sundhedsvæsen 2025.

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark