Gå til indhold
Antallet af it-stillinger falder – men ingen panik

Pressemeddelelse -

Antallet af it-stillinger falder – men ingen panik

I oktober måned er antallet af it-stillinger faldet til 1.700 ifølge nye tal fra Dansk Jobindex. Dermed er antallet af it-stillinger faldet i ni måneder i træk – samlet med ca. 500 stillinger.

De dalende tal giver dog ikke grund til panik. Selvom der er tale om et markant fald, så er niveauet fortsat rimeligt højt. 1.714 jobannoncer lagt på nettet på en måned svarer til niveauet i foråret 2021.

Siden 2010 har der været en støt stigende efterspørgsel på it-folk. Det er den trendudvikling, jobmarkedet nu er vendt tilbage til efter nogle coronaår med en særlig høj efterspørgsel på it-kompetencer.

”Under coronaen så vi en kraftig stigning i antallet af it-stillinger, hvor rigtigt mange virksomheder igangsatte nye it-projekter og derfor søgte nye medarbejdere. Det har skabt en markant højere efterspørgsel de seneste par år, og hvor stillingsmarkedet nu er faldet tilbage til udviklingen før 2020,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Voksende efterspørgsel efter it-kompetencer
Sammenligner man efterspørgslen efter it-medarbejdere med det generelle jobmarked, er der ingen tvivl om, at der de seneste mange år har været større bud efter it-kompetencer end andre jobtyper.

Antallet af jobannoncer for it-stillinger har været stærkt stigende frem til i dag sammenlignet med 2010. Antal jobopslag efter it-medarbejdere er 3 gange højere i dag sammenlignet med 2010, mens antallet af jobannoncer generelt er steget til det dobbelte.

”Digitaliseringen har for alvor fået fat alle steder i samfundet, og stort set alle virksomheder investerer løbende i nye it-løsninger. Derfor ser vi også, at antallet af it-stillinger vokse år efter år. Det investeringsbehov, tror vi generelt, vil fortsætte, også selvom der måske på grund af frygten for recession kan komme et midlertidigt dyk på jobmarkedet,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Markedsopbremsning mærkes med det samme
Faldet i antallet af stillingsannoncer i løbet af det seneste år, kan især mærkes i it-faget, hvor efterspørgslen er faldet mere end det generelle arbejdsmarked. Antallet af jobannoncer efter it-medarbejdere er faldet med omkring 20 procent på under et år.

”På samme måde som digitaliseringen prioriteres i opgangstider, ser vi også, at investeringer i innovation og nyudvikling ift. it-projekter er noget af det første, der bliver sat på hold, når virksomhederne er nervøse for en evt. recession. Men vi har som branche en evne til at komme tilbage på sporet hurtigt, så man skal ikke være nervøs over den midlertidige faldende efterspørgsel,” slutter Natasha Friis Saxberg.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Natasha Friis Saxberg

Natasha Friis Saxberg

adm. direktør i IT-Branchen 53777227
Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark