Gå til indhold
Gør jeg noget ulovligt?

Pressemeddelelse -

Gør jeg noget ulovligt?

Både brugere og udbydere af deleøkonomi føler ofte, at de bevæger sig i en juridisk gråzone, hvor de frygter, at de ligefrem kan blive anklaget og kriminaliseret for at være en del af deleøkonomien.

Udfordringen med deleøkonomien er, at den ikke begrænser sig til en enkelt branche og dens lovgivning eller interne regelsæt. Deleøkonomien dukker op i alle mulige brancher og afskygninger, og derfor er der behov for, at man kigger på et sæt enkle, men tværgående regler og love, der kan bruges på tværs af brancher og sektorer.

IT-Branchen ser derfor frem til regeringens kommende strategi for deleøkonomi, og foreslår derfor, at:

  • Der oprettes en one-stop-enhed, hvor udbydere af deleøkonomiske tjenester kan henvende sig og hurtigt få afklaret, hvordan deres tjeneste kan bruges i Danmark ligesom de skal kunne aflevere specifikke ønsker til, hvordan evt. lokal dansk lovgivning bør opdateres.
    • Enheden skal have mandat til at kunne gå på tværs af sektorområder, samle viden, træffe afgørelser og koordinere modernisering/forenkling af de relevante regelsæt
    • Enheden skal gerne kunne give midlertidig dispensation for danske særregler, ligesom det eks. kendes fra frikommuneforsøgene, hvor man i hele eller dele af landet i en forsøgsperiode får lov til at prøve nogle nye muligheder af, som hidtil har været forhindret af reguleringskrav
    • Enheden kan herved være medvirkende til at realisere en vision om at Danmark internationalt blive anset som et deleøkonomisk foregangsland, hvor virksomheder ved de hurtigt kan prøve deres løsninger af, og ved der er velvilje til at forholde sig til behov for at modernisere lovgivning løbende
  • Lovgivningen indeholder et krav om, at deleøkonomiske tjenester skal overholde forbrugerlovgivningen i Danmark
    • Tjenesten skal tydeligt vise, hvad man betaler for. Prisstrukturen skal være gennemsigtig og klar for brugeren. Men prisberegningen skal være teknologineutral. F.eks. behøver man ikke bruge et taxameter, men kan sagtens bruge en app i stedet – så længe prisen er gennemsigtig og tydeligt informeret
    • Forsikringerne skal være i orden, så brugeren er beskyttet ved evt. uheld eller mangler. Men der skal ikke være krav om specifikke forsikringer – blot krav om at brugerne er retmæssigt beskyttet
    • Klagemulighederne skal overholde dansk samt relevant international lovgivning, så brugerne har mulighed for at klage og få vurderet sin sag
  • Deleøkonomi ikke bliver en undskyldning for sort økonomi. Et spørgsmål, der ofte er op at vende, er, hvor meget forbrugerne må tjene på deleøkonomi, og hvordan vi som samfund undgår at deleøkonomi bliver en undskyldning for sort økonomi. Her kan det offentlige Danmark hjælpe konstruktivt på 4 måder:
    • Ved at Skat, eller anden relevant myndighed, får til opgave løbende at vedligeholder et site med borgeroplysning om, hvor meget du må tjene op til en bagatelgrænse, hvordan du indberetter din indkomst samt øvrige særlige opmærksomhedspunkter. Det har SKAT på fin vis og hurtigt gjort f.s.v.a. eks. AirBnB
    • Ved at Skat går forrest, og åbner samt dokumenter et API, som deleøkonomiske tjenester kan vælge at lave integrationer med i deres apps mm. Det kan gøre det smart og let for brugerne af de deleøkonomiske tjenester at indberette korrekt og direkte, mens de bruger tjenesten
    • Ved at sikre, at alle deleplatforme årligt indberetter, hvor mange penge de har indbetalt til leverandører/partnere på deres platform
    • Ved at overveje, om deleøkonomi kun må finde sted gennem digitale transaktioner – altså ingen kontante transaktioner, der kan friste til sort økonomi

Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne i 2016 samlet set vil bruge omkring 1 mia. kr. på deleøkonomien, og PwC har forudsagt at det globale marked for deleøkonomier vil runde 2.200 mia. kr. allerede i 2025.

Så deleøkonomien er ikke bare noget nogle få mennesker gør for at dele med hinanden. Det er en global tendens, der i netop disse år udbredes til hele befolkningen i alle mulige afskygninger, og som også handler om benhård forretning.

Der er derfor også et udtalt behov for, at man fra politisk hold skaber nogle klare, enkle og gennemsigtige rammer for deleøkonomien, så både brugere og udbydere kan agere i korrekt indenfor området.

EU-Kommissionen har allerede meldt klart ud: Alle EU-lande skal hjælpe deleøkonomien fremad, og må ikke stoppe spillere som f.eks. AirBnB og Uber. Den udmelding er IT-Branchen enig i.

I stedet for at skabe usikkerhed og manglende vækst pga. af uklare regler og retningslinjer, skal vi som land sørge for, at disse tjenester kan fungere optimalt under både dansk og europæisk lovgivning.

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark