IT-Branchen: Finanslov løfter AI og digital sikkerhed - men glemmer det brede kompetenceløft

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere markante digitale investeringer. IT-Branchen roser især den nye AI-accelerationsfond, de fortsatte forskningsinvesteringer, bedre skattevilkår for innovative virksomheder og løftet af Danmarks beredskab. Til gengæld mangler der fortsat en plan for digital suverænitet og en bred indsats, der hjælper medarbejdere og mindre virksomheder med at tage den nye teknologi i brug.

Med finanslovsforslaget afsætter regeringen 400 millioner kroner til en AI-accelerationsfond i 2027 og 2028. Samtidig fortsætter investeringerne i forskning inden for blandt andet AI og kvanteteknologi, mens der reserveres 750 millioner kroner over fem år til mulig dansk medfinansiering af AI-gigafabrikker.

Det er samlet set et vigtigt skridt i retning af at styrke Danmarks position i den internationale teknologiske udvikling, mener Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

”Det er stærkt og meget positivt, at regeringen afsætter 400 millioner kroner til en AI-accelerationsfond. Det er præcis den type initiativ, IT-Branchen har efterlyst for at få AI ud at arbejde i Danmark. Samtidig er det positivt, at de store investeringer i forskning i AI og kvanteteknologi fortsætter, og at der reserveres 750 millioner kroner til mulig dansk deltagelse i AI-gigafabrikker,” siger hun.

Hun understreger dog, at midlerne til AI-gigafabrikker foreløbig alene er en reserve:

”En reserve er endnu ikke en investering. Samtidig mangler vi fortsat en samlet handleplan eller vision for digital suverænitet, som kan mindske vores kritiske digitale afhængigheder og styrke Danmarks teknologiske handlefrihed.”

Kompetencerne risikerer at blive glemt

Finanslovsforslaget indeholder også 2.000 nye STEM-uddannelsespladser. Det er positivt og kan på længere sigt være med til at imødekomme virksomhedernes mangel på tekniske og digitale specialister.

”De 2.000 nye STEM-pladser er et vigtigt og positivt skridt. Men pladserne skal placeres dér, hvor behovet er størst, og målrettes de kompetencer, som virksomhederne faktisk efterspørger. Det afgørende er ikke alene at uddanne flere, men at uddanne til de teknologier og job, Danmark får brug for,” pointerer Mette Lundberg.

Men STEM-pladserne løser ikke behovet for at løfte kompetencerne hos den eksisterende arbejdsstyrke. Her savner IT-Branchen en bred indsats, som gør medarbejdere, ledere og virksomheder i stand til at anvende AI og andre nye teknologier.

”Finanslovsforslaget har en markant blind vinkel: Der investeres i forskning, teknologi og regnekraft, men ikke i det brede kompetenceløft, som skal sikre, at medarbejdere og virksomheder kan bruge teknologien. Samtidig savner vi en klar videreførelse af initiativer, der styrker digitaliseringen blandt SMV’erne. Den digitale omstilling må ikke blive forbeholdt de største virksomheder,” siger Mette Lundberg.

Bedre skattevilkår styrker innovationen

IT-Branchen fremhæver også det forhøjede loft over skattekreditter til forskning og udvikling samt muligheden for straksafskrivning af udgifter til egenudviklet software på op til fem millioner kroner fra 2027.

Begge initiativer har længe været efterspurgt af IT-Branchen.

”Det højere loft over skattekreditter giver især innovative vækstvirksomheder bedre adgang til kapital, mens de stadig investerer mere, end de tjener. Samtidig styrker straksafskrivningen på software virksomhedernes likviditet her og nu. Det gør det mere attraktivt at placere udvikling og digitale investeringer i Danmark,” siger Mette Lundberg.

Danmark har brug for et digitalt totalforsvar

Finanslovsforslaget lægger desuden op til et markant løft af samfundssikkerheden og beredskabet, herunder en styrkelse af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det er en nødvendig prioritering i lyset af det alvorlige hybride trusselsbillede, vurderer IT-Branchen.

En del af midlerne bør målrettes opbygningen af et egentligt digitalt totalforsvar og -beredskab. Det kræver et mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og techindustrien om blandt andet sikkerhedskapaciteter, deling af trusselsinformation samt fælles beredskabsplaner og øvelser.

”Vi skal kunne modstå og hurtigt komme os efter destruktive cyberangreb. Derfor har vi brug for et langt tættere offentlig-privat samarbejde og et bedre overblik over sårbarhederne i Danmarks kritiske it-systemer. Den seneste sag om læk af CPR-data understreger behovet for at kortlægge sikkerhedsbrister, teknologisk gæld og forældede systemer. Der bør gennemføres en systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse, så investeringerne prioriteres dér, hvor risikoen er størst,” siger Mette Lundberg.

Flere ressourcer til bekæmpelse af cyberkriminalitet

Regeringen vil samtidig prioritere 783 millioner kroner årligt fra 2027 til 2030 til en markant styrkelse af politiet og PET. IT-Branchen opfordrer til, at en betydelig del af midlerne bruges på at styrke bekæmpelsen af cyberkriminalitet.

”Cyberkriminaliteten er steget kraftigt gennem en årrække, uden at ressourcerne til bekæmpelsen er fulgt med. Politiet og PET skal derfor have flere kræfter til området. Samtidig bør private sikkerhedsrådgivere i højere grad kunne hjælpe ramte virksomheder med incident response og digital efterforskning. Det vil give politiet bedre mulighed for at koncentrere sig om efterforskningen og om at bringe de cyberkriminelle for retten,” afslutter Mette Lundberg.