Gå til indhold
Jobtilfredsheden er stigende i it-branchen

Pressemeddelelse -

Jobtilfredsheden er stigende i it-branchen

Under pandemien er tilfredsheden med ens job steget til 85% i it-branchen. Det viser nye tal fra Computerworld it-jobbank.

Med en stigning på 12% i forhold til 2020, er der sket en markant ændring i antallet af it-professionelle, der er tilfredse med deres job. Dermed tegner der sig et billede af en branche, der trods udfordringerne under COVID19 har klaret skærene rigtigt godt.

”Både virksomheder, ledere og medarbejdere har været gode til at tage den hybride arbejdsdag til sig og fået det til at fungere under pandemien. Og det er specielt muligheden for at arbejde hjemme et par dage om ugen, har været med til at øge arbejdsglæden,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

90 % af de adspurgte it-professionelle siger da også, at de foretrækker en virksomhed med mulighed for at arbejde hjemme. Så muligheden flekstid er blevet et væsentligt parameter, når danske it-folk skal vurdere deres fremtidige arbejdsplads.

Chefen, flekstid og balance betyder mest
Muligheden for hjemmearbejde er dog ikke den eneste faktor, når man spørger it-medarbejderne om, hvad der gør dem så tilfredse med deres arbejde. Forholdet til chefen, work-life balance og kollegaerne spiller også en stor rolle for ens jobtilfredshed.


”Selv om vi værdsætter muligheden for hjemmearbejde, så er forholdet til ens nærmeste chef den vigtigste faktor for vores jobglæde. Så der ligger et stort ansvar hos lederne for at skabe en god arbejdsplads. Det er vigtigt at huske på - især når flere medarbejdere samtidig vil arbejde remote en eller flere dage om ugen,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Om analysen
Analysen fra Computerworld it-jobbank er foretaget som spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 2.500 deltagere i 2021. De adspurgte it-professionelle er i alderen 18-65 år, og både ansatte i den private og offentlige sektor er repræsenteret. 

Du kan få adgang til hele rapporten her.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Natasha Friis Saxberg

Natasha Friis Saxberg

adm. direktør i IT-Branchen 53777227

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark