Gå til indhold
Deck Pro® værktøjet
Deck Pro® værktøjet

Pressemeddelelse -

Nyhed: NKT Fasteners introducerer nyt værktøj til terrasseskruemontage: Deck Pro®

Med forår i luften er der muligvis mange, som har kommende forårsprojekter i tankerne. For nogle er dette projekt måske en ny terrasse. Dette kan dog synes som et stort og uoverskueligt projekt for nogle. NKT Fasteners vil derfor gøre det lettere for alle at montere terrasser.

Det vil de gøre med deres nye værktøj, Deck Pro®. Deck Pro® er et nyt og innovativt værktøj til skjult terrasseskruemontage.

NKT Fasteners har udviklet Deck Pro® med særligt fokus på ergonomi og effektivitet. Det har nemlig været vigtigt for NKT Fasteners, at håndværkere og gør-det-selv folk ikke bliver overanstrengt, når de benytter sig af det nye værktøj.

”Vores nye værktøj, Deck Pro®, er udviklet således, at håndtaget er placeret, så det er behageligt at arbejde med. Håndtaget tåler op til 100 kg tryk og gør, at man kan bruge værktøjet som støtte under montage. Samtidig har værktøjet en stor anlægsflade, som sikrer et fast greb om terrassebrættet under montage”, nævner produktchef hos NKT Fasteners, Anders Nissen

NKT Fasteners vil med deres nye værktøj, Deck Pro®, også sætte fokus på justerbarhed. Det nye værktøj kan derfor justeres til alle gængse brætvidder. Værktøjet kan derfor justeres til at passe på terrassebrædder fra 85 mm og helt op til 150 mm.

Udover værktøjet, Deck Pro®, har NKT Fasteners også specialudviklet Deck Pro® skruer, som passer perfekt sammen med værktøjet. Deck Pro® skruerne er udstyret med to gevindstigninger, der giver en stærk sammentrækning mellem terrassebrædderne og underlaget.

Skruerne kommer i én størrelse, som er 4,5 mm x 60 mm, der passer til terrassebrædder fra 18-32 mm tykkelse, og samtidig kommer skruerne i to forskellige materialer. Skruerne kan dermed fås i Rustfri Kv. A4 og i en udgave med udendørs C4 overflade.

Et andet nyt produkt hos NKT Fasteners, er Deck Pro®bits.
”Deck pro® værktøjet kommer med dertilhørende Deck Pro® bits, som sikrer korrekt sættedybde af skruerne”, nævner Anders Nissen

Deck Pro® værktøjet sælges i en komplet kuffert, og udover værktøjet medfølger 2 x Deck Pro® bits og spacers til afstand mellem brædder.

Emner

Kategorier


Generationer af håndværkere og seriøse gør det selv-folk har sat deres lid til den høje kvalitet, der siden grundlæggelsen af Trådværket i Middelfart i 1899 har været kendetegnende for ethvert produkt i de kendte blå emballager fra NKT Fasteners.

ITW Construction Products er med varemærkerne NKT Fasteners, Paslode og SPIT Nordens førende producent og leverandør af professionelle fastgørelsesløsninger til træ, beton, stål og gips. Virksomhedens produkter og services hjælper håndværkerne med at arbejde effektivt og bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og bæredygtighed på byggepladsen.

ITW Construction Products har nordisk hovedsæde med ca. 200 ansatte i Middelfart og er en del af den amerikanske koncern Illinois Tool Works Inc., som på verdensplan har ca. 48.000 ansatte fordelt på 55 lande.

Læs mere på www.itwconstruction.dk

Kontakt