Gå til indhold
Henning Nielsen har 25 års jubilæum hos IVECO. Bag ham ses en limited edition "Turbostar" udgave af IVECO S-WAY.
Henning Nielsen har 25 års jubilæum hos IVECO. Bag ham ses en limited edition "Turbostar" udgave af IVECO S-WAY.

Pressemeddelelse -

25 år hos IVECO og en livstid med lastbiler


Året er 1970. Henning Nielsen sidder bag rattet i sin fars lastbil, mens den bumler forsigtigt ned ad familiens private markvej. Han er 12 år gammel, men heldigvis har han lange ben, så han kan nå pedalerne selv.

Til trods for at der er lang tid til, at Henning kan tage kørekort, kan faren ikke vente længere med at dele sin begejstring for at køre lastbil med sin søn.

Det gør indtryk på Henning, og hvis ikke han allerede var fascineret af store maskiner, så er oplevelsen med til at sætte en kurs mod et langt arbejdsliv dedikeret til de største og tungeste maskiner.

Kærligheden til lastbilerne og friheden på vejen trækker så meget i Henning at det, der starter som et studiejob under uddannelsen til maskiningeniør, bliver en mangeårig fritidsinteresse og bibeskæftigelse, også mens han er ansat i andre firmaer.

I 1998 går det hele op i en højere enhed, da en stilling som teknisk produktchef åbner sig hos i IVECO. Siden 2001 har Henning været produktchef for tunge lastbiler hos IVECO i Norden og Baltikum, og bidraget med sin enorme tekniske indsigt og innovative tilgang.

I dag fejrer vi 25 år med Henning som trofast kollega. I den tid har han, blandt mange andre ting, hjulpet til at navigere fra en tid med salgsrapporter på telefax og håndskrevne købsaftaler, til et moderne, effektivt ordresystem. Der er vist heller ingen i branchen, som er i tvivl om hvem Henning er.

Når du taler med Henning om hans arbejde og om lastbiler, er det mere end tydligt, at glæden og entusiasmen ved maskiner stadig brænder på fuldt blus. Han har ingen problemer med at følge med tiden og den elektriske udvikling skræmmer ham på ingen måde. Tværtimod. Han ser frem til de nye muligheder den bringer til branchen.

Emner


IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

Mærkets brede udvalg af produkter omfatter Daily, et køretøj, der dækker 3,5 – 7,2 tons køretøjsvægtsegment, Eurocargo fra 6 – 19 tons og, i det tunge segment over 16 tons, IVECO WAY-serien med on-road IVECO S-WAY, off-road IVECO T-WAY og IVECO X-WAY til lette offroad-opgaver.

IVECO beskæftiger tæt på 21.000 personer globalt. Det administrerer produktionssteder i syv lande i hele Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika, hvor det producerer køretøjer med de nyeste avancerede teknologier. 4.200 salgs- og servicesteder i over 160 lande garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.

For yderligere information om IVECO: www.iveco.dk

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum