Gå til indhold
Dakar 2016: Team Petronas De Rooy Iveco går efter sejren

Pressemeddelelse -

Dakar 2016: Team Petronas De Rooy Iveco går efter sejren

Iveco deltager igen i år i det legendariske Dakar-rally som officiel supporter for Team Petronas De Rooy Iveco.Fire Iveco-lastbiler - to Powerstar og to Trakker - deltager i årets Dakar-rally 2016 for offroadere (der afholdes fra 3. til16. januar) med support fra andre syv Iveco-servicekøretøjer.

Den 38. udgave af verdens mest berømte rally vil også denne gang blive afholdt i Sydamerika.Løbet starter den 3. januar fra den argentinske hovedstad Buenos Aires og skal tilbagelægge en rute på over 9.000 kilometer gennem Argentina og Bolivia.

Team Petronas De Rooy Iveco vil bestå af den hollandske holdleder Gerard De Rooy, spanieren Josep Vila Roca og to nye racerkørere, tjekkiske Aleš Loprais og hollænderen Anton Van Genugten.

Holdlederen De Rooy vil køre den første Iveco Powerstar (i versionen med langt førerhus).Den hollandskfødte De Rooy er ikke ny i løbet:han var vinder af 2012-rallyet i Truck-kategorien bag rattet i en Iveco Powerstar og indtog andenpladsen for to år siden efter en ekstrem hård konkurrence.Hans co-driver, Moi Torralardona, er en erfaren navigatør, der har været co-driver for mange af topkørerne i Dakar-løbet.Torralardona og De Rooy havde lejlighed til at teste deres første professionelle samarbejde ved det seneste Marokko-rally.

Bag rattet i den anden Powerstar vil vi finde tjekkiske Aleš Loprais, en af holdets nye racerkørere, som er kendt for sine høje hastighed.Aleš, nevø af den seksdobbelte vinder af Paris-Dakar Karel Loprais, er en af kandidaterne til at vinde Dakar 2016. Hans co-driver, Mark Alcayna Ferran, er professionel navigatør og en af teamets stærkeste deltagere.

Anton van Genugten er teamets anden nye medlem og en erfaren rallykører.Han er valgt af holdet til at køre den Iveco Trakker, der skal sørge for reservedele under hele løbet.Han er lastbilchauffør af profession, og det gør ham ideel til denne opgave.Anton van Limpt, der i mange år har været hans trofaste navigatør, vil assistere ham på denne første tur i en Iveco-racertruck som del af et højt specialiseret team.

Josep Vila Roca, en af de mest erfarne Dakar rallykørere, skal køre den anden Iveco Trakker.Han er en meget kompetent, erfaren og pålidelig racerkører og har deltaget i mange af Dakar-rallyerne. Hans bedste placering var en femteplads i Dakar 2011. Hans co-driver vil være Xavi Roqeta Colome, en meget erfaren catalansk navigatør.

I forbindelse med 2016-løbet vil Iveco støtte et nyt hold - The Glorious De Rooy Iveco - ledet af den berømte argentinske rallykører Federico Vilagra, der er kendt under tilnavnet "El Coyote".Han skal køre en Iveco Powerstar, forberedt af Gerard De Rooy, i det forestående Dakar-rally, som bliver hans første i kategorien for lastbiler.Han testede lastbilen for første gang i oktober i Marokko med virkelig imponerende resultater.Jorge Perez Companc, en erfaren navigatør og champion i Argentina-rallyet i 2005, vil bistå ham.Han er en veteran i Dakar-rallyet og har været med i alle løb siden 2000.

Som sponsor for de to hold i Dakar 2016 finder vi også FPT Industrial, det brand under CNH Industrial-koncernen, som konstruerer og producerer motorer til onroad- og offroad-køretøjer, skibe og elværker, samt OK Trucks, det nye brand for certificerede brugte Iveco-køretøjer.

Iveco-racertrucks:styrke, driftsikkerhed og holdbarhed

Alle køretøjer er fremstillet af Iveco specifikt til Dakar 2016: tre Iveco Powerstar og to Iveco Trakker, med kort førerhus, fremstillet i Spanien.

Ud over racerlastbilerne omfatter bilparken seks Trakker, der skal stå for support og service (en 4x4, fire 6x6 og en 8x8) samt en 7-tons Daily Van til at sørge for logistik og ethvert transportbehov for holdets mekanikere.

Iveco Trakker, der fås i versioner fra 18 til 70 tons, er et køretøj konstrueret til at tackle ekstreme terrænforhold. Det nye førerhus, der er baseret på Stralis-modellen, er et resultat af feedback fra både forhandlere og slutbrugere.Helt fra starten var det konstrueret med henblik på at forbedre køreegenskaberne og komforten, som begge er væsentlige faktorer for produktiviteten og sikkerheden.Trakker kombinerer styrke og pålidelighed med komforten i de nye Stralis AD og AT førerhus.

Trakker-serien, der fås både som højrestyret og venstrestyret, kan tilpasses til at opfylde ethvert behov takket være Iveco Cursor 13-motorerne og de 2 forskellige førerhuse (Hi-Land og Hi-Track).De to chassisversioner fås i konfigurationerne 4x2, 4x4, 6x4, 6x6, 8x4 og 8x8 med effekter på 380, 420 og 440 hk.Sættevognstrækkerne fås i konfigurationerne 4x2, 4x4, 6x4 og 6x6. Trakker er ideel til de mest ekstreme offroad betingelser, men føler sig ligeså godt tilpas ved kørsel på landevej, og den er særlig velegnet til optimering af nyttelasten og brændstofforbruget.

De vanskelige terrænforhold og de uforudsigelige vejrforhold, som Iveco-lastbilerne skal klare under den 9000 kilometer lange tur gennem Sydamerika, er en absolut test af deres store fleksibilitet og styrke.Iveco Cursor 13-motorerne – som er specielt udviklet af FPT Industrial på koncernens Forsknings- og Udviklingscenter i Arbon i Schweiz – er kendt for deres kraft og udholdenhed og vil være en meget væsentlig faktor for at Iveco kan opnå nye succeser i Dakar-rallyet.De 6-cylindrede, 13 liters motorer, som er kendetegnet ved høj elasticitet, især ved lave hastigheder, er sammensat af mere end 70% Euro VI standardkomponenter, mens de resterende 30% er specifikke komponenter fra FPT Industrials industri- og marinemotorer.

Dakar 2016 og Iveco nyheder direkte

2016 tegner til at blive et rekordår for Dakar-løbet med i alt 354 køretøjer (55 lastbiler, 110 personbiler, 143 motorcykler, 46 quads) og 556 deltagere, der tilhører 60 forskellige nationaliteter (inkl. service).

Iveco vil holde rallyfans opdateret under hele rallyet på websiden www.iveco.com/dakar

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum