Gå til indhold
Iveco crossway
Iveco crossway

Pressemeddelelse -

Deutsche Bahn forlænger sin aftale med Iveco Bus - 1000 Crossway busser i 2018

Deutsche Bahn Regio Bus, Tysklands største busselskab, har forlænget sin rammeaftale med Iveco Bus om indkøb af busser til offentlig transport. Flåden af regionalbusser vil dermed komme op på 1000 enheder i 2018.

DB FuhrparkService GmbH, Tysklands største operatør af lokal- og regionalbusser, har forlænget sin rammeaftale med Iveco Bus med to år, hvilket betyder levering årligt af yderligere 150 til 200 Crossway og Crossway LE busser.Det er tredje gang i træk at Deutsche Bahn vælger at lade Iveco Bus, der vandt det første udbud i 2013, stå for leveringen af busser til virksomhedens flåde. Som et resultat heraf er der til dato leveret næsten 700 Crossway regionalbusser til Deutsche Bahn.

DB FuhrparkService GmbH’s valg af Iveco Bus som hovedleverandør skyldes afgørende faktorer såsom de fordelagtige samlede ejeromkostninger (TCO) og driftssikkerheden, der kendetegner Crossway-programmet, som er den uomtvistelige leder på det europæiske marked, og som DB har positive erfaringer med fra sin nuværende flåde.Hele modelprogrammet af regionalbusser fra Iveco Bus er udstyret med den eksklusive HI-SCR-teknologi, som opnår betydeligt reducerede emissionsniveauer uden recirkulation af udstødningsgassen, og som undgår de høje temperaturer, som kræves til rensning af dieselpartikelfiltret.Denne HI-SCR-teknologi giver flere fordele for kunderne og er en konkurrencefordel for Iveco.Det gennemprøvede lave brændstofforbrug for begge motorserier (Cursor og Tector) er endnu et argument til fordel for Iveco Bus.

Julian Dango, salgs- og servicechef hos Iveco Bus for Tyskland, Østrig og Schweiz, er særlig stolt af at have vundet den fornyede tillid fra Deutsche Bahn:“Vores tilstedeværelse i Tyskland har oplevet en enestående vækst i de seneste år, hvilket har bragt Iveco Bus til sin nuværende position som nummer 3 på markedet.Dette resultat skyldes i høj grad vores langvarige partnerskab med Deutsche Bahn og deres fortsatte tillid til Iveco Bus.”

DB FuhrparkService GmbH og Iveco Bus er desuden ved at udvide deres samarbejde til serviceområdet, idet rammeaftalen også omfatter levering af reservedele og derved udgør en komplet løsning.

”Moderne, miljøvenlige og sikre busser samt vores professionelle buschauffører er vores visitkort til de ca. to millioner passagerer, vi betjener hver dag," forklarer Michael Hahn, bestyrelsesformand for DB Regio Bus.Derfor kommer denne investering direkte vores kunder til gode.”

Deutsche Bahn er Tysklands største udbyder af bustransport og betjente ca. 608 millioner passagerer i 2015.Busdivisionen hører under DB Regios forretningsområde og er dermed en del af virksomhedens afdeling for passagertransport.Mere end 40 busselskaber og interessenter sørger for transport i hele Tyskland, ogDeutsche Bahn yder dermed den transportservice, der garanterer trafikforbindelserne på regionalt plan.

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum