Pressemeddelelse -
Eurocargo CBG vinder prisen for Sustainable Truck of the Year
Takket være sine alsidige og driftseffektive egenskaber er IVECO Eurocargo CBG blevet kåret som vinder af prisen Sustainable Truck of the Year i kategorien distribution. Juryens vurdering er baseret på flere faktorer med særligt fokus på reducerede emissioner – noget, som er et særligt stort konkurrenceparameter i de nordiske lande.
IVECO’s flagskib i mellemklassen, Eurocargo, har været i produktion siden 1991 og er et af de mest innovative erhvervskøretøjer på markedet – og er nu i CBG-versionen, som kører på komprimeret biobas, blevet honoreret med anerkendelsen: Sustainable Truck of the Year.
”Eurocargo er et fremragende køretøj i mellemklassen, da det kan lastes tungt med op til hele 5,5 ton, men samtidig er fleksibel og manøvredygtig, hvilket gør den meget velegnet til f.eks. distributionskørsel i byerne, siger Henning Nielsen, produktchef for mellemklasselastbiler hos Hedin Nordic Truck AB (tidligere IVECO Danmark).
Eurocargo CBG blev for nylig blev udnævnt som vinder af den prestigefyldte pris Sustainable Truck of the Year i kategorien distribution. Prisen blev stiftet i 2016 af det italienske fagblad Vado e Torno og uddeles årligt af en uafhængig jury bestående af branchejournalister. I år begrundede juryen sit valg med følgende:
"Eurocargo har været en del af lastbilshistorien i mere end tre årtier og har bevaret sin attraktivitet og konkurrenceevne uden nogensinde at ændre sin grundlæggende filosofi. Selv i sin nyeste version forbliver Eurocargo først og fremmest et symbol på den alsidighed, der har gjort den succesfuld i en række forskellige anvendelser. Samtidig tilbyder den nu et endnu mere elegant design og et udvidet udvalg af funktioner.”
Samme funktionalitet – med et reduceret miljøaftryk
Som vinder i distributionskategorien viser Eurocargo sine fordele ved bykørsel. Samtidig kan lastbilen tilpasses forskellige opgaver, formål og behov.
”Eurocargo er en driftssikker, robust og pålidelig lastbil, der tilbyder høj komfort for chaufføren. Dette er faktorer, der er meget vigtige for distributionssegmentet, men også for andre segmenter, såsom renovationskørsel. At man kan vælge mellem forskellige brændstofalternativer, viser også lastbilens fleksibilitet og alsidighed. Ved at vælge biogas kan man bevare den samme funktionalitet som dieselmodellen og samtidig reducere miljøpåvirkningen, forklarer Henning Nielsen.
Lastbilen er bygget på en modulopbygget førerhusplatform, som giver mange muligheder for tilpasning. Den har en 6,7-liters CBG-motor i tre versioner: 220 hk, 250 hk og 280 hk. Ud over øget kapacitet og kraft tilbyder Eurocargo også et lavt brændstofforbrug og en reduktion af CO₂-udledningen med op til 10 pct.
Perfekt til bykørsel og tilladt i miljøzoner
Som noget helt særligt lander rammer Eurocargo en totalvægt på 11,99 ton, hvilket placerer køretøjet et mulehår fra at være omfattet af vejafgift, der fra 2025 gælder for lastbiler på 12 ton og derover. Det gør naturligvis bilen endnu mere kommercielt interessant.
”Eurocargo egner sig perfekt til bykørsel og er tilladt i miljøzoner, hvilket vi ser som et meget vigtigt parameter for en lastbil i Norden. Vi er meget stolte over denne seneste anerkendelse, afslutter Henning Nielsen.
FAKTA: Den nye Eurocargo
Den nye Eurocargo er den mest avancerede model hidtil med et redesignet digitalt førermiljø, nye ADAS (Advanced Driver Assistance Systems), digitale tjenester baseret på avanceret konnektivitet og en endnu mere bæredygtig CNG-serie. Konkret er Eurocargo udstyret med en ny generation af Tector 7 (N67) CBG-motorer, designet og produceret af FPT Industrial. Disse er tilgængelige for hele serien og gør Eurocargo til det eneste køretøj i vægtklassen 12-18 ton, der tilbyder naturgas til operatører, der søger emissionsreducerende løsninger. Eurocargo tilbydes også i en HVO-version.
Emner
Om Hedin Nordic Truck A/S og IVECO
"En sand iværksætter er en mand, der skaber sin egen vej." - Giovanni Agnelli, grundlægger af Fiat
IVECO blev grundlagt i 1975. Det skete ved en fusion af fem europæiske virksomheder inden for lastbil- og erhvervskøretøjsproduktion: Fiat Veicoli Industriali (Italien), OM (Italien), Lancia Veicoli Speciali (Italien), Unic (Frankrig) og Magirus-Deutz (Tyskland).
IVECO er i dag en global leverandør inden for erhvervskøretøjer. Som en del af Hedin Mobility Group tilbyder Hedin Nordic Truck / IVECO sine kunder et bredt udvalg af lette, mellemstore og tunge køretøjer – fra varebiler til robuste lastbiler og specialkøretøjer – samt skræddersyede serviceløsninger, der gør transport smartere, grønnere og mere effektiv.
Med over 100 salgs- og servicepunkter i Norden – 29 i Danmark – sikrer Hedin Nordic Truck pålidelig service og support til både nye og eksisterende kunder. Fokus på innovation og bæredygtighed er i højsædet, med elektriske køretøjer, biogas og brændselscelleteknologi som en del af virksomhedens vision for fremtidens transportløsninger.
IVECOs globale hovedkontor i Torino, Italien, og en tilstedeværelse i over 160 lande gør virksomheden til en af de mest erfarne og innovative inden for erhvervskøretøjer.
Læs mere om IVECO på www.iveco.dk
Læs mere om Hedin Mobility Group på www.hedinmobilitygroup.com