Pressemeddelelse -
Første smagsprøve på IVECOs nye køretøjer
IVECOs nye modelserie er nu landet i Danmark, og IVECO inviterer derfor alle interesserede til at komme og opleve de nye køretøjer på nært hold, prøvekøre og stille spørgsmål til eksperterne. Turen starter d. 1. oktober og kommer med 9 stop rundt i det ganske danske land fra Avedøre til Aalborg.
Det nye modelprogram omfatter en opdatering af alle IVECOs køretøjer, og i lanceringsturen deltager den populære IVECO Daily
varebil og IVECO S-Way lastbil, der begge kan fås med den drivline, man ønsker – diesel, biogas og elektrisk (den nye S-eWay lanceres i Q4 2024). Karavanen af køretøjer kommer på sin skandinaviske rundtur forbi tæt på 30 stop i Danmark, Norge, Sverige og Finland, og vil i alt til at tilbagelægge mere end 7.500 km, udover de mange prøvekørsler undervejs.
Opkoblet til den digitale drift
IVECOs nye modelprogram byder blandt andet på en række spændende opdateringer, der understøtter den digitale udvikling i branchen og ikke mindst kundernes forretning.
- Det nye modelprogram har fokus på digital udvikling og innovation. Blandt andet er alle modeller nu som standard udstyret med vores connectivity box, hvilket gør det muligt for kunden hele tiden at være opkoblet og dermed følge køretøjets ydeevne og servicebehov. Dette effektiviserer driften og maksimerer oppetid, hvilket naturligvis er meget vigtigt for den enkelte chauffør og flådeejer, udtaler Nico Jørgensen, TCO-manager hos IVECO.

Ekspertisen er med på farten
På Danmarksturneen følger et team af erfarne specialister, der står klar til at rådgive kunderne og fortælle om alle de unikke nye funktioner samt vejlede dem i de forskellige drivlinevalg på den nye modelserie.
- Vi har hele vores team af erfarne produktspecialister med os, som glæder sig til at tage en snak med de besøgende om, hvilket køretøj, der bedst matcher deres behov. Uanset om man vælger en drivline med el, biogas eller diesel, er køretøjerne dog konstrueret efter samme høje standard, hvilket sikrer en ensartet oplevelse i både køreegenskaber og design, fortæller Jesper Smedegaard, Sales Manager for medium/heavy-segmenterne hos IVECO.

Sikkerhed, komfort og prisvindende design
På heavysiden bliver der mulighed for at teste den nye S-Way, som i foråret modtog Red Dot Award i kategorien Product Design. Den nyudviklede 500-hestekræfters xCursor 13-motor, som den nye S-Way er udstyret med, er særligt kendetegnet ved et forbedret drejningsmoment og lavere brændstofforbrug, hvilket gør den optimal for krævende og lange kørselsopgaver. Lastbilerne i karavanen er desuden udstyret med fuld luftaffjedring, der sikrer en jævn køreoplevelse under alle forhold, samt et nydesignet multijusterbart rat og ratstamme, der gør det muligt for chaufføren at finde den mest behagelige kørestilling.
- Vi ser især frem til at invitere kunderne helt ind i førerhuset på den nye S-Way, der har gennemgået en omfattende opdatering. Blandt de nye features er et fuldt digitalt cockpit og kamerasidespejle. Udvendigt kombinerer S-Way stil og funktionalitet med en ny tredelt frontgrill med mulighed for individuel farvetilpasning. Derudover er S-Way understøttet af et omfattende servicesystem, der sikrer maksimal oppetid, effektivitet, førersikkerhed og klimakrav, fortæller Jesper Smedegaard.

Med på turen er også IVECO Daily, der er særligt designet til at opfylde de nye EU-krav (GSR) og tilbyder førsteklasses beskyttelse og sikkerhed på vejen. Med et stilfuldt, ergonomisk interiør og et 10-tommers digitalt instrumentpanel sikrer Daily en intuitiv og komfortabel køreoplevelse, som gør de mange timer bag rattet mere behagelige. Køretøjet fås også i en fuldt elektrisk udgave, kendt som eDaily.
- Ligesom resten af modelserien er vores Daily også blevet opdateret til at performe endnu bedre. Det er det solide og fleksible køretøj, som kan tilpasses til kundens behov og daglige opgaver i forretningen uden at gå på kompromis med bilens styrke og komfort, afslutter Jeppe Heidemann, Sales Manager for varebiler hos IVECO.
Faktaboks – dato og sted for IVECOs roadshow
Dato | By | Dealer |
1. oktober kl. 9-17 | Avedøre | |
3. oktober kl. 10-14 | Esbjerg | |
4. oktober kl. 10-14 | Vejle | |
7. oktober kl. 9-15 | Silkeborg | |
8. oktober kl. 9-15 | Herning | |
9. oktober kl. 10-14 | Brabrand | |
10. oktober kl. 9-15 | Aalborg | |
11. oktober kl. 9-15 | Thisted | |
25. oktober kl. 9-15 | Odense | |
26. oktober kl. 9-15 | Odense |
Emner
Kategorier
IVECO
IVECO er mærket, som tilhører Iveco Group N.V. (EXM: IVG) der udvikler, fremstiller og markedsfører en bred vifte af mindre og større erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer, som egner sig til enhver karrosseritype.
IVECO innoverer konstant og udvider sin produktportefølje for at give hver kunde det køretøj, der præcist passer til opgaven. Det komplette udbud er designet omkring førerens behov for at opnå en fremragende oplevelse med fokus på sikkerhed og komfort. En bred vifte af avancerede digitale, konnektivitetsmulige tjenester, der er udviklet for at hjælpe flådeejere med effektivt at drive deres flåde og forbedre IVECO's komplette transportløsning.
IVECO gennemfører sin dekarboniseringsstrategi via en multienergitilgang, der omfatter videreudvikling af biometan-, batteri-, el- og brændselscelleteknologier.
IVECO driver 7 produktionsanlæg og 8 forsknings- og udviklingscentre. IVECO har 3.500 salgs- og servicepunkter i over 160 lande, og det garanterer teknisk support, uanset hvor et IVECO-køretøj er på arbejde.
IVECO baner vejen til forandring ved at fremme omdannelsen af transportbranchen, drevet af ambitionen om at være den mest pålidelige partner og omfattende aktør for sine kunder.