Gå til indhold
Den grønne, biogasdrevede IVECO Daily til Silkeborg Kommune
Den grønne, biogasdrevede IVECO Daily til Silkeborg Kommune

Pressemeddelelse -

Hoffmann Biler gi’r den gas for miljøet i Silkeborg

Silkeborgs autoriserede IVECO-forhandler, Hoffmann Biler, har netop sendt en biogasdrevet IVECO kassebil ud på vejene omkring Silkeborg. I det næste halve år vil den køre rundt i sin flotte, iøjnefaldende dekoration, hvor de miljømæssige fordele ved biogasdrift er synliggjort.

Transportsektorens grønne omstilling har længe været på den politiske dagsorden. En af de grønne teknologier, som IVECO gennem mange år har satset på, er biogas. For når biogas udvindes af husdyrgødning og anvendes som drivmiddel i transportsektoren, gavner det både landbrugets og transportens CO2-regnskab.

Ifølge transportkonsulent Ib Lundgård fra Hoffmann Biler er gasdrift en overset faktor i forhold til, hvad der kan gøres nu og her af miljømæssige tiltag i transportsektoren, men netop Silkeborg – som præsenterer sig som Danmarks Outdoorhovedstad – har valgt, at bybusser og skraldebiler, som kører i byen, skal køre på biogas, og Hoffmann Biler ønsker at fortsætte denne trend i byen. Dette passer perfekt ind i de nye anbefalinger fra regeringens klimapartnerskaber, som netop peger på biogas som et af de gode alternativer til diesel, der skal hjælpe Danmark med at reducere CO2-udledningen frem mod målet i 2030.


Fordele ved drift på biogas

De grønne fordele ved kørsel på biogas er tydelige. Hvis man sammenligner biogasdrift med dieseldrift, ser vi følgende: 76% færre partikler – 12% færre Nox’er – og ikke mindst en reduktion i CO2-udslippet på 95%, hvilket endda er lavt sat, hvis man benytter danskproduceret biogas, hvor alle emissionsbesparelserne er endnu højere, da der spares i både landbrugets og transportsektorens regnskab. Landbrugets fordi biogassens afgasning ikke foregår på markerne, men omdannes til brugbar metan. Desuden udrenses svovl og andre skadelige stoffer under kontrollerede forhold. Transportens fordi biogassen fortrænger de fossile brændsler.

- Besparelsen svarer til, at man kan fjerne næsten to diesel-modeller fra CO2-regnskabet for hver biogas-model, der kører ud på vejene, siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos IVECO, og supplerer:

- Derudover er der en støjreduktion på 4 dbA, hvilket svarer til en halvering af støjniveauet i forhold til en tilsvarende dieselmotor, og det hele foregår i et køretøj, der ret beset er ganske som alle andre kassevogne.


Ingen kompromisser i biogasbilens motor

Motoren i den IVECO Daily, der kommer til at pryde Silkeborgs veje, er en gasudgave af IVECOs stærke 4-cylindrede 3,0 l med 136 hk og 350 Nm. Den kører og trækker som en dieselmotor, og den populære 8-trins automatgearkasse giver en let kørsel i både by og på land - også med en 3500 kg. trailer på krogen.

- Det bliver spændende at se, hvordan folk tager imod den – og ikke mindst chaufførerne ser vi frem til at få tilbagemeldinger fra, siger Ib Lundgård, som glæder sig til at se bilen på Silkeborgs veje.

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum