Gå til indhold
Fra venstre mod højre: Stéphane Espinasse, IVECO BUS Brand Leader, Gaël Queralt, CEO for INDCAR, og Gauthier Ricord, IVECO BUS Light Business Line
Fra venstre mod højre: Stéphane Espinasse, IVECO BUS Brand Leader, Gaël Queralt, CEO for INDCAR, og Gauthier Ricord, IVECO BUS Light Business Line

Pressemeddelelse -

IVECO BUS og INDCAR underskriver leveringsaftale om tilvirkning af nye Daily-minibusser til bytrafik

Den 29. marts underskrev IVECO BUS, global producent af turist- og bybusser og et brand under CNH Industrial Group (NYSE: CNHI /MI: CNHI), og INDCAR en samarbejdsaftale om leverancer til produktion af en lavgulvsminibus. Det nye produktprogram, som vil blive produceret under IVECO-mærket, får navnet Daily Access.

IVECO BUS er en nøglespiller inden for minibussektoren med sit Daily-program og har besluttet at samarbejde med INDCAR, som er en velkendt opbygger inden for sektoren, om at udvikle og producere et nyt produktprogram, der udelukkende er beregnet til anvendelse i byer og nærområder.

Daily Access, som skal supplere IVECO BUS’ sortiment af bybusser, vil fortrinsvis være at finde i en biogaskompatibel naturgasversion for at imødekomme det voksende behov hos sektorens operatører af offentlig transport og støtte dem i deres energiomstilling.

Daily Access-programmet, der markedsføres af IVECO BUS, vil omfatte flere versioner, ligesom det vil nyde godt af IVECO-brandets omfattende udvalg af relaterede tjenester. Kunderne vil dermed kunne få glæde af producentens integrerede løsninger, herunder det nye IVECO ON-telematiktilbud, der giver det bedste med hensyn til ydeevne, kvalitet og driftsomkostninger.

De første leverancer forventes i starten af 2022.

”Vi er meget glade for det kommende Daily Access-program, der udvider vores eksisterende udbud af bybusser, og som gør det muligt for os fuldt ud at imødekomme den nuværende og fremtidige efterspørgsel inden for denne voksende markedssektor”
, understreger Gauthier Ricord, Light Business Line. ”Disse nye modeller kombinerer INDCAR's erfaring med de vigtige egenskaber, der udgør Daily-programmets DNA og er et resultat af IVECO BUS' ekspertise inden for naturgas”.

”Vi er også meget tilfredse med den tillid, man har vist os for vores ekspertise, produktionskapacitet og anerkendte know-how inden for minibusser"
udtaler Gaël Queralt, administrerende direktør for INDCAR.

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum