Gå til indhold
Lars Beck og Claus Skipper
Lars Beck og Claus Skipper

Pressemeddelelse -

Iveco Bus opruster i Norden

På baggrund af en særdeles positiv udvikling i salget af Iveco Bus i de nordiske lande, etablerer den nordiske Iveco importør nu et markedsnært setup til at støtte den fortsatte udvikling for Iveco Bus i Norden.

Iveco Bus har en særdeles stærk stilling på busmarkedet og har høje markedsandele i de nordiske lande, både inden for minibus- og bybus-segmentet. Med den kraftige vækst i salget er tiden kommet til, at Iveco Bus for alvor vil udnytte potentialet i de nordiske lande.

Iveco Crossway er den mest solgte intercity bus i Europa og udgør sammen med Urbanway bybusser et solidt fundament, da de allerede er udbredt i hele Norden. Derudover har Iveco Daily Minibus en stærk position i Europa, - blandt andet på grund af det meget attraktive og komfortable 8-trins automatgear, Hi-Matic, – og denne position ønsker man naturligvis at bygge på også i Danmark.

Endelig er det en Iveco turistbus, nemlig Magelys, der bærer titlen som International Coach of The Year 2016, på baggrund af et bemærkelsesværdigt godt forhold mellem pris og kvalitet, og her ligger også et potentiale, som den nye organisation skal bearbejde.

Business Line Manager: Claus Skipper

På den baggrund, etablerer Iveco Bus nu en mere markedsnær organisation i Norden, og flytter dermed importøropgaven fra Belgien til Danmark. Til at stå i spidsen for den nye organisation, er ansat Claus Skipper, der pr. 1. september er tiltrådt som Business Line Manager for Iveco Bus hos Iveco North Europe, hvor han har ansvaret for salg og udvikling af markederne i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Claus Skipper kommer fra en stilling som Sales & Marketing Manager hos EvoBus (importør af Mercedes-Benz og Setra busser), og har dermed en bred erfaring fra busmarkedet i bagagen, samt en mangeårig baggrund i BtB salg.

”Jeg er glad for, at vi kan styrke repræsentationen af Iveco Bus med en organisation, der er tættere på de nordiske markeder”, siger Lars Beck, Administrerende Direktør hos Iveco North Europe, og fortsætter: ” Især er jeg tilfreds med, at vi har fundet en kompetent profil som Claus til at drive vores udvikling i de kommende år.”

Den nordiske organisation udbygges, udover ansættelsen af Claus Skipper, med en ny produktchef, mens service, reservedele, logistik og marketing integreres i den eksisterende Iveco organisation. Ligeledes vil salg og service fortsat varetages af det eksisterende netværk.

Stort potentiale

”Iveco har den store force, at virksomheden har rigtig gode produkter indenfor alle produkt-kategorierne, illustreret f.eks. ved at Magelys er kåret som årets bus i Europa 2016. Det bliver utroligt spændende at løfte opgaven med at sikre fortsat vækst i Norden for et så anerkendt mærke”, siger Claus Skipper, der ser flere muligheder i det stærke modelprogram:

”Iveco har en stærk profil indenfor både fossile og alternative drivmidler som el, gas og hybrid, og når vi samtidig rykker tættere på vores kunder og forhandlere i Norden”, siger Claus Skipper, ”er det med høje ambitioner og forventninger, jeg tager fat i denne opgave.”

For yderligere information kontakt venligst:

John Sklander – Network Manager Iveco North Europe & Baltics

Tlf. 23 21 33 03, mail: john.sklander@iveco.com

Emner

Kategorier


Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 7,5 til 18 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum