Gå til indhold
IVECO CROSSWAY-busserne skal køre i Alta, der er en af de nordligste byer i verden.
IVECO CROSSWAY-busserne skal køre i Alta, der er en af de nordligste byer i verden.

Pressemeddelelse -

IVECO CROSSWAY til destination langt mod nord i Alta i Norge

Connect Bus Norge AS har netop modtaget sine første 13 CROSSWAY Low Entry-busser. Yderligere tre busser vil blive leveret i april 2024. CROSSWAY-busserne skal køre i Alta, som er den fjortende nordligste by i verden (69 grader og 58 minutter nordlig bredde). Det er en ny milepæl for CROSSWAYs rækkevidde!


Som en del af 2023-tilbuddet i norske Finnmark leverede IVECO BUS 13 CROSSWAY-busser til busselskabet Connect Bus Norge AS, som har bekræftet endnu en ordre på tre busser mere med levering i 2024. IVECO CROSSWAY-busserne skal køre i Alta, der er en af de nordligste byer i verden. CROSSWAY er den mest solgte bus til passagertransport i Europa, og den erobrer nu en ny destination i Norge.

Der kører allerede omkring 1.000 CROSSWAY-busser på de norske veje, og det beviser, at den populære europæiske intercity-bus egner sig perfekt til klimaforholdene i Norden.

- Vi er glade for og stolte over, at Connect Bus Norway har valgt IVECO som leverandør af disse busser. Det faktum at vores kunder, som har brugt IVECO i den kollektive trafik i flere år, vælger at købe IVECO igen, bekræfter, at vores produkter opfylder både de krav og behov, som er nødvendige i de til tider barske vejrforhold i det høje nord, siger Dagfinn Heitmann, Area Sales Manager for IVECO BUS i Norge.

De 13 meter lange CROSSWAY Low Entry-busser, som Connect Bus har valgt, er udstyret med en motor på 320 hk, som er HVO-kompatibel. De har plads til 45 + 2 siddende passagerer og 26 stående passagerer, ud over chaufføren.

Køretøjerne blev leveret med hjælp fra den lokale forhandler Team Verksted, der tilbyder en lang række tjenester, bl.a. kommerciel rådgivning og omfattende assistance i Alta.

Emner


IVECO BUS

IVECO BUS er et brand tilhørende Iveco Group N.V., en global leder inden for erhvervs- og specialkøretøjer, drivlinjer og finansielle tjenester. Koncernen er noteret på Borsa Italiana i Milano.

Med en verdensomspændende tilstedeværelse og en førende position i Europa inden for bæredygtig offentlig transport støtter IVECO BUS offentlige og private operatører i alle deres missioner ved at tilbyde globale mobilitetsløsninger, der er tilgængelige i forskellige energiformer, såsom elektrisk drevne løsninger eller løsninger drevet af komprimeret naturgas, der er kompatibelt med biometan.

Det samlede tilbud omfatter:

- skole-, langturs- og turistbusser

- standardbybusser og leddelte bybusser, herunder BRT-versioner samt midibybusser

- minibusser til alle personbefordringsopgaver

- konnektivitets- og flådestyringsservices tilgængelige via IVECO ON

- en portefølje af produkter og tjenester med energimobilitetsløsninger, fra simuleringer og design til levering af ladestationer og installation og vedligeholdelse af ladeinfrastrukturen.

Det omfattende IVECO BUS- og IVECO-servicenetværk er brugernes garanti for at kunne få hjælp over hele verden, uanset hvor et Iveco Bus-køretøj er på arbejde.

IVECO BUS beskæftiger over 5.000 medarbejdere fordelt på fem produktionsenheder i Annonay og Rorthais i Frankrig, Vysoké Myto i Tjekkiet samt Brescia og Foggia i Italien.

For yderligere information om IVECO BUS: www.ivecobus.com

For yderligere information om Iveco Group: www.ivecogroup.com

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum